Ældste søster nu også død
To søstre er nu døde efter høulykke
13. jul 2012, kl. 08:22
Mere end 30 dage gammel
En ulykke i en hølade ved Ringkøbing koster sit andet dødsoffer. En seksårig pige er fortsat i livsfare.
En 13-årig pige er fredag død på Aarhus Universitetshospital, Skejby af sine kvæstelser efter høulykken på en gård i Hee ved Ringkøbing torsdag.
Det oplyser TV2 Nyhederne.
Torsdag døde pigens niårige søster.
Den tredje søster, der er seks år, svæver stadig mellem liv og død på Skejby Sygehus i Aarhus.
De tre søstre blev hårdt kvæstet, da de legede i familiens lade, hvor der blev opbevaret store høballer, som væltede ned over pigerne.
Det er uklart, hvor længe pigerne har ligget under høet, og om det er vægten eller mangel på ilt, der har kvæstet dem.