Advarsel: Pas på dit Apple-ID

Oplever markant stigning i mobil-sager

Østjyllands Politi oplyser nu, at de igennem den sidste tid har oplevet adskillige sager, hvor folk efter at have fået stjålet deres Apple-produkter er blevet kontaktet af en køber, der ønsker at få koden til deres Apple-ID. Apple-produkterne virker nemlig ikke uden det specifikke ID.

Baggrunden til den nye bølge af sager er, at Apples produkter, efter den seneste softwareopdatering fra firmaet, ikke kan startes op, hvis den har været registreret uden at kende koden til Apple-ID - også selvom alt slettes på telefonen og registreres på ny.

Forleden modtog en østjyde forleden en henvendelse fra en mand i Marokko, som ønskede hjælp til at låse forurettedes stjålne iPad op. iPad'en forsvandt ved et indbrud i en villa tilbage i oktober 2013.

Så hvis du er indehaver af et Apple-produkt, skal du passe ekstra godt på dit Apple-ID. For hvis du gør det, er det produktet nemlig så godt som værdiløst for tyven, oplyser Østjyllands Politi.

- Man kan sige, at det gør Apple-produkterne værdiløse, da de ikke kan låses op og bruges. Man skal bruge Find My iPhone/Mac/iPad og iCloud, siger Thomas Hinge, der er politikommissær hos Østjyllands Politi, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Han forklarer, at hvis man får stjålet sit Apple-produkt og er koblet til de tjenester, som er nævnt ovenfor, kan man fra en anden enhed gå ind og opdatere den stjålne genstand, melde den stjålet og oplyse sit mobilnummer. Når man har gjort det, vil tyven eller hæleren skulle bruge ens kode til Appel-id for at få liv i Apple-produktet igen.

Og det kender de forhåbentlig ikke.