Advarsel: Kød kaldes tilbage - risiko for fordærv

Danish Crown med hovedsæde i Randers tilbagekalder et parti hakket oksekød. Kødet er blevet solgt i Aldi

Genrefoto. Foto: Kristoffer Juel Poulsen - Scanpix

1 af 2

Har du i løbet af den seneste tid købt en pakke hakket oksekød i Aldi, bør du måske tjekke mærkningen igen - ellers risikerer du at kødet bliver for gammelt.

Danish Crown med hovedsæde i Randers tilbagekalder et parti hakket oksekød, som er blevet solgt i Aldi-forretninger i hele landet.

Ved en fejl er der blevet påtrykt en forkert sidste anvendelsesdato på pakkerne.

Læs også Rema tilbagekalder igen smoothies på grund af mug

Der er tale om pakker med 400 gram hakket oksekød med 3-7 pct. fedt. Det oplyser Fødevarestyrelsen.

På pakkerne er står der, at sidste anvendelsesdato er 28. marts. Det er en fejl. Kødet holder ikke længere end til 28. februar.

Ifølge Fødevarestyrelsen er der ikke er nogen fare ved at spise kødet inden 28. februar. Det er der derimod, hvis man skulle tro på den påtrykte dato og spise kødet i løbet af marts.

Læs også Muggen lasagne? Pastaplader kaldes tilbage

Fødevarestyrelsen oplyser, at der er fare for fordærv efter den korrekte sidste anvendelsesdato.

Forbrugere anbefales af kassere kødet eller levere det tilbage til den Aldi-butik, hvor varen er købt.

Det fejl-mærkede oksekød er blevet solgt i Aldi-butikker i hele landet. Foto: Jens Nørgaard Larsen - Scanpix