Advarer mod sædbank
Østjydske kvinder tilbydes ulovlig sæd
7. nov 2011, kl. 11:01
Mere end 30 dage gammel
Lægemiddelstyrelsen advarer østjyske kvinder om ulovligt salg af donorsæd fra saedbank.com.
Styrelsen har to gange tidligere advaret mod A.I.Sædbank, som har været inaktiv i en periode, men som nu er aktiv igen.
Salg af sæd fra saedbank.com er ikke godkendt af Lægemiddelstyrelsen og derfor ulovligt.
Lægemiddelstyrelsen advarer om, at den donorsæd, der sælges fra hjemmesiden kvalitets- og sikkerhedsmæssigt, ikke er forsvarlig at anvende, fordi det ikke vides om den er testet for relevante sygdomme som HIV og hepatitis.
Hvis man har anvendt sæd fra saedbank.com opfordres man til at kontakte egen læge.