Adel Abed er rullende frisør: Jeg er meget glad

Syrisk mand har skiftet kontanthjælpen ud med tilværelsen som selvstændig

01:19

"Bliv klippet i dit eget hjem og spar turen til frisøren". 

Sådan lyder Adel Abeds tilbud til folk i Aarhus og omegn, der trænger til at få klippet lokkerne, men samtidig gerne vil spare et par kilometer skosåler. 

Han har i en alder af 42 år valgt at starte sin egen mobile frisørsalon for at komme væk fra kontanthjælp og integrationsydelse. Nu kan han i stedet tjene sine egne penge, og det giver en vis tilfredsstillelse.

- Jeg er meget glad!, siger Adel Abed, mens ansigtet lyser op i takt med, at smilet vokser.

Læs også Ægtepar på bilauktion: Hun ved mere om krøller end om biler

Arbejdet som frisør er langt fra fremmede for ham. Adel Abed kom til Danmark i 2014 efter at have flygtet fra sit hjemland Syrien, hvor han i 15 år arbejdede som frisør.

Sammen med en god ven fik han idéen til at blive selvstændig, fordi han ikke kunne finde et arbejde. Hans levebrød er nu at køre rundt i både Hinnerup, hvor han bor, men også i Aarhus og de omkringliggende forstæder. På den måde kan han eksempelvis spare penge på husleje. 

De ringer til mig, og så kommer jeg til dem.

Adel Abed, mobilfrisør

Prisen for en klipning er blot 99 kroner. Derudover kan der komme et tillæg for kørsel alt efter, hvor kunden bor. 

- De ringer til mig, og så kommer jeg til dem, fortæller han. 

Selvom knap hundrede kroner ikke lyder af særlig meget, så skal Adel Abed kun klippe tre kunder om dagen for at tjene mere, end han gjorde på kontanthjælp. 

Du kan møde den glade frisør i tv-indslaget øverst i artiklen, hvor han er på besøg hos en kunde i Brabrand. 

01:17

VIDEO: Randers-frisøren Kristian Thygesen er presset af konkurrenter, som tilbyder billige klipninger. Se mere i dette tv-indslag.

Luk video