ACH kæmper for sjetteplads

AC Horsens er ærgerlige efter 2-2 mod Brønshøj, men klubben jagter sjettepladsen i 1. division

01:14

1 af 2

Spillerne fra Horsens var ærgerlige efter dagens kamp mod første divisionens bundprop Brønshøj, hvor kampen endte 2-2.

Cheftræner Bo Henriksen erkender da også, at det ikke er godt nok.

- Nej, det er det ikke, der er mange faktorer, der spiller ind. Men det vigtigste for os er at se, om vi ikke kan få sluttet sæsonen ordentligt af.

Se: Ac Horsens spillede lige op

Træneren håber på en enkelt eller to succesoplevelser, inden der venter en sommerpause.

Det ene point mod Brønshøj betyder, at klubben kæmper sig op på tabellens sjetteplads. Bliver de der frem til sæsonafslutningen, betyder det, at de gule kan sikre sig en ekstra hjemmekamp i den kommende sæson.

- Det betyder jo utrolig meget sportsligt, økonomisk kan man altid sige for og imod. Men rent sportsligt har hjemmebanen jo en fordel, det har den så ikke haft for os den her sæson. Men som udgangspunkt er det rigtig vigtigt for os, siger cheftræneren.

Se hele interviewet med Bo Henriksen i videoen øverst på siden.