AC Horsens var pivfarlige i træningskamp

Holdet afsluttede træningslejren i Tyrkiet med uafgjort mod ukrainske Illichivets Mariupol

Foto: Reese Photography

AC Horsens afsluttede træningslejren i Tyrkiet med en sidste træningskamp mod ukrainske Illichivets Mariupol. Kampen endte 1-1, men det var mere spillet på banen end resultatet, træner Bo Henriksen havde fokus på.

AC Horsens' målsætning med kampen var at være tydelige og dygtige i det første pres på modstanderen, og så skulle der fokus på dødbolde.

- Det må vi sige lykkedes til fulde, især omkring dødboldene. Vi var pivfarlige i rigtig mange sekvenser omkring vores dødbolde, uanset om det var hjørnespark, frispark eller indkast. Dette selvom fysisk stærke spillere som Lasse Kryger og Jacob Berthelsen sad udenfor, så det var meget tilfredsstillende for os at se, fortæller Bo Henriksen til AC Horsens hjemmeside.

Det er for dyrt at spille i 1. division

AC Horsens kom bagud efter en times spil, og havde derefter en periode på 10 minutter, hvor spillet ikke rigtig fungerede. Men AC Horsens kom tilbage i kampen og efter 87 minutter kunne Kjartan Finnbogason udligne til 1-1.

- Kjartan ser virkelig ud til at være i super form. Han arbejder stenhårdt for holdet både offensivt og defensivt, og får også scoret et fint mål i dag. Conor O'Brien bliver bedre og bedre, og har lagt ekstremt meget på sit spil her i opstarten. Det er tydeligt han har lært de andre spillere bedre at kende nu. Generelt var der dog flere stærke aktioner på vores hold, så vi begynder at se det, vi gerne vil til sæsonstart.