Abildgaard: Stort nederlag for bestyrelsen

Randers Amtsavis' sportsredaktør, Lars Abildgaard, ser nu byens fodboldflagskib som en klub med mange ubesvarede spørgsmål

02:01

1 af 2

Randers FC måtte mandag melde ud, at det planlagte salg af klubben til internationale investorer ikke går igennem. Det efterlader ifølge sportsredaktøren på den lokale avis bestyrelsen tilbage som taberne.

- Det er bestyrelsen, som meget gerne ville have det her salg igennem, og den har slået det stort op, som det der kunne gøre Randers FC til mesterskabskandidat, siger sportsredaktør på Randers Amtsavis, Lars Abildgaard, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Han synes, at hele forløbet får betydning for klubben fremadrettet.

Store udfordringer fremadrettet

- Før den her proces havde man indtrykket af, at Randers FC var en solid klub med styr på økonomien og god samhørighed mellem ledelsen og resten af klubben. Nu fremstår den lidt forpukset, mener Lars Abildgaard.

Formand: Ikke overrasket hvis de køber en anden klub

I den kommende tid står Randers FC også over for store udfordringer i forhold til, at forhandlingerne med investorerne har ført en sportsdirektørs afgang med sig.

- Nu skal man ud og have fundet en afløser for Peter Christiansen (sportsdirektør der har sagt op, red.), og der kommer også snart et transfervindue, siger Lars Abildgaard.

Du kan høre hele interviewet med sportsdirektør øverst i artiklen. Her kommer han også med sit bud på, hvorfor handlen faldt til jorden.

link