Aarhusiansk sexshop hædres med fornem pris

Mathilde Mackowski er begejstret over, at Sinful har vundet prisen.

Sinful, der sælger sexlegetøj i stor stil på nettet, vinder pris for dygtigt købmandskab og særlig iværksætterånd

- Vi er fuldstændig overvældede over at have fået prisen.

Ordene kommer fra Mathilde Mackowski, der er medstifter af den aarhusianske virksomhed Sinful, der sælger sexlegetøj på nettet.

Det er en milepæl for os, og det er en pris, vi så gerne ville vinde. 

Mathilde Mackowski, prisvinder og medstifter af Sinful 

Torsdag aften blev Sinful ved en stor fest i København hædret med prisen "Årets E-ner", som uddeles af Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH).

- Det er en milepæl for os, og det er en pris, vi så gerne ville vinde, siger Mathilde Mackowski. 

Læs også Østjysk sexshop har solgt over tre kilometer dildoer

Hun stiftede sammen med Tonny Andersen Sinful tilbage i 2008.

Siden har virksomheden solgt tusindvis af farverige dildoer, vibrerende penisringe og sexgynger.

I dag beskæftiger firmaet 50 medarbejdere og sender mere end 200.000 pakker om året.  

Tonny Andersen og Mathilde Mackowski har skabt virksomheden Sinful. Torsdag blev de hædret med fin pris. Foto: Andreas Bech/FDIH

Niels Ralund, der er administrerende direktør for FDIH, er dybt imponeret over det, Mathilde Mackowski og Tonny Andersen har skabt.

Mathilde og Tonny har på elegant vis taget det lumre ud af et forretningsområde, som nogle måske vil have lidt svært ved at kaste sig over.

Niels Ralund, administrerende direktør for FDIH

- Jeg har haft fornøjelsen af at møde Mathilde og Tonny flere gange, og hver gang bliver jeg imponeret over, hvor meget kreativitet og entusiasme de udstråler, siger han på foreningens hjemmeside og fortsætter: 

- De er super dygtige til at finde de gode historier og bruge dem aktivt til at skabe en imponerende forretning. Det kan man kun tage hatten af for.

Læs også En vibrator under træet? Sexlegetøj som gave hitter

- Mathilde og Tonny har på elegant vis taget det lumre ud af et forretningsområde, som nogle måske vil have lidt svært ved at kaste sig over, siger Niels Ralund og uddyber: 

- De er dygtige købmænd, og jeg er slet ikke i tvivl om, at de også ville have succes, hvis de solgte andre produkter. De har nemlig den særlige iværksætterånd og forretningsnæse, som danner grundlag for succes.

01:21

VIDEO: Østjyderne blev vilde med bind for øjnene og små rap i rumpen, da filmen Fifty Shades of Grey ramte biograferne i 2015. Se et interview med Mathilde Mackowski her.

Luk video