Aarhusiansk pizzakonge død
Ejer af Mackie's Pizza Mickey Lee blev 67
2. jan 2015, kl. 19:57
Mere end 30 dage gammel
Fredag eftermiddag afgik restauratør og ejer af Mackie's Pizza i Aarhus Mickey Lee ved døden - 67 år gammel. Det skriver Århus Stiftstidende.
Michael John Lee - eller Mickey Lee, som de fleste kendte ham som - blev nytårsdag bragt til Skejby Sygehus, efter at en medarbejder havde fundet ham livløs i kælderen.
Mickey Lee blev bragt til Skejby Sygehus, hvor lægerne konstaterede, at han havde fået en massiv hjerneblødning, der havde forårsaget hjertestop. Derfor blev han lagt i respirator, men da lægerne ikke mente, de kunne gøre mere, valgte familien fredag eftermiddag at slukke for respiratoren.
Mickey Lee efterlader sig sin hustru og tre sønner.