Aarhusianerne elsker Aarhus
Smilets By får smilet frem på folks læber
28. apr 2013, kl. 12:44
Mere end 30 dage gammel
Aarhusianerne elsker Aarhus. Det viser en ny meningsmåling fra Rambøll, som kan læses i dagens JP Aarhus.
En tredjedel af samtlige beboere i kommunen giver topkarakteren 10, imens 52 procent bedømmer byen til et 8- eller 9-tal.
Det betyder en gennemsnitlig rating på hele 8,6.
- Det er helt vildt og en imponerende høj score, der viser, at Aarhus er rammen om et godt liv for rigtigt mange mennesker. Jeg tror ikke, at mange byer i verden vil kunne opleve at få en så positiv vurdering af sin egen befolkning, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S), til JP Aarhus.