Aarhusianere fik ikke deres løn

IT-problemer rammer kommunalt ansatte

Flere tusinde kommunalt ansatte aarhusianere måtte tirsdag se langt efter deres løn.

Ifølge Computerworld har tekniske fejl hos Nordea ramt alle de kommuner, som er kunder hos det store pengeinstitut. Det gælder blandt andre landets største kommuner, Aarhus og København.

Fejlene rammer både personer på overførselsindkomst samt ansatte ved kommunerne.

- Vi har haft et problem med en kommunikationslinje fra NemKonto til Nordea, og der har været en fejl med et krypteringsnøglecertifikat, siger KMD's pressechef, Christoffer Hellmann, til Computerworld.