Aarhus Street Food udvider massivt efter succes

Aarhus Street Food har fået vokseværk – både i Aarhus og i Odense

Aarhusianerne har taget mere end almindeligt godt imod det nye Street Food-initiativ Aarhus Street Food, der ligger i DSB’s gamle haller nær Rutebilstationen i Aarhus.

Så godt, at man nu vil udvide området med den nærtliggende parkeringsplads og lave udeservering. Parkeringspladsen blev overtaget allerede her den 1. februar.  

- Vi har overtaget p-pladsen ved siden af, og der skal vi lave vores udeserveringsområde, som vi glæder os enormt meget til. Vi håber at kunne bruge det fra 1. april, siger medindehaver Britt Vorre til TV 2 | ØSTJYLLAND. 

Det er P-pladsen som kan ses herunder på Google Street View, som Aarhus Street Food har overtaget. 

Men der stopper ambitionerne ikke hos Aarhus Street Food. Udover den lokale udvidelse er der planer om at starte et lignende koncept op i Odense.

- Jeg tror, at når man starter så stort et projekt op, får man lyst til at prøve igen. Nu har vi hele organisationen i orden med murere og tømrere og så videre, og vi ved, hvordan man gør det og ikke gør det. Det giver blod på tanden, siger Britt Vorre, der har sendt en ansøgning til Odense Kommune.

- Vi har haft en positiv dialog med dem på et møde i fredags, så jeg håber da, at vi får et svar i denne uge, siger Britt Vorre. 

Hun er indehaver af Aarhus Street Food sammen med sin mand Thomas Bendtsen og investoren Kasper Kragelund, men ægteparret er ikke bange for, at Street Food-tiden er ved at være forbi.

- Jeg sagde mit job op og Thomas solgte sin virksomhed, og vi brugte et år uden indtjening på at starte det op i Aarhus. Man skal være villig til at satse, ellers sker der aldrig noget nyt. Hvad er det værste, der kan ske? Der er jo ikke nogen, der dør, hvis det går galt. Vi har kigget på demografi og kundegrundlag, og markedet bliver skaleret til Odense, forklarer Britt Vorre.  

VIDEO: Se et indslag fra åbningen af Aarhus Street Food i august sidste år.

 

Endnu en ulykker i krydset ved Ringvejen og Edwin Rarhsvej

playPolitijagt førte til ulykke i dødskrydset

auh

playNy covid-bemanding betyder aflyste operationer

Østjyllands Brandvæsen brandbiler

Lejlighedsbrand på ø: Færge vender rundt for at hente brandbiler

AUH Danmarks bedste

play Universitetshospital opgraderer: Fast bemanding til covid-patienter

coronatest podning corona covid-19 visir

Smittetrykket stiger i Favrskov: Nu indføres flere restriktioner

Coronatest Region Midt 20.08.2020

Corona-opdatering: 1603 nye smittede med coronavirus