Aarhus får nye klima-partnere

Fem virksomheder i samarbejde med kommunen

Vestas er blandt de nye klima-partnere i Aarhus

Fem nye klimapartnere har indgået et samarbejde med Aarhus Kommune. De nye klimapartnere Vestas, NCC, VIA University College, Midttrafik og LokalEnergi bidrager alle aktivt til at Aarhus Kommune bliver CO2 neutral i 2030, oplyses det i en pressemeddelelse fra Klimasekretariatet i Aarhus Kommune.

De fem nye klimapartnere blev officielt præsenteret på et klimapartnerskabsmøde i Udviklingssekretariatet for De Bynære Havnearealer.

Her deltog udover klimapartnerne også rådmand Laura Hay samt klima- og energiminister Lykke Friis. De fem nye klimapartnere arbejder blandt andet med at udvikle den kollektive trafik, det bæredygtige byggeri, energibesparelser og vedvarende energi.

Se mere om de nye klimapartnere her