Aarhus Byråd diskuterer bilfri søndag

Onsdag aften er forslaget om bilfri søndag på dagsordenen

Arkivfoto.

Når Aarhus Byråd mødes onsdag aften er punkt fire på dagsordenen forslaget fra SF om bilfri søndag.

Partiet foreslår, at Aarhus en søndag i 2016 lukker af for al trafik med biler inde i byen.

- Formålet er at sætte fokus på, at man godt kan transportere sig på andre måder end i bil, og derved er der mulighed for at mindske forureningen fra CO2 og partikelforurening, har byrådsmedlem Jan Ravn Christensen (SF) tidligere sagt til tv2oj.dk.

Læs også SF vil have bilfri søndag i Aarhus

For nylig blev det i København besluttet, at hovedstaden næste år vil forsøge sig med en bilfri søndag.

I Aarhus foreslår SF, at man kombinerer den bilfrie søndag med for eksempel Aarhus Festuge eller et andet stor arrangement, og hvor det meste af byen alligevel er spærret af for trafik.

Hos SF håber man, at de partier, der har bakket op om forslaget i Købehavn, også vil være positive stemte over for det i Aarhus.

Du kan læse hele forslaget fra SF på Aarhus Kommunes hjemmeside.