Aabyhøj vandt over bundhold
Basketballklubben Aabyhøj besejrede bundholdet Herlev på udebane.
2. mar 2006, kl. 08:44
Mere end 30 dage gammel
Den århusianske forstadsklub Aabyhøj sikrede sig i aftes endegyldigt en placering i top fire i grundspillet i mændenes basketliga.
Det skete, da århusianerne på udebane vandt 116-97 over bundholdet Herlev.
Der resterer kun en kamp i grundspillet. Derefter skal Aabyhøj møde enten Sisu eller Svendborg i ottendedelsfinalerne i slutspillet.