93.000 kroner i udbytte

Pistolmand røvede fredag formiddag Andelskassen i Tirstrup

Røveriet foregik omkring tyve minutter over 10. Med en lille pistol truede en hætteklædt og dansktalende mand personalet til udlevere ialt 93.000 kroner, dels fra kassen, dels fra bankens bokset.

Efter røveriet løb han ud til en bil, hvor en medgerningsmand ventede bag rattet. De tog flugten i retning mod Ebeltoft.

Kort efter blev flugtbilen - en hvid VW Polo med nummerpladen UM 22 971 - fundet i skoven tre kilometer syd for Tirstrup.

Her er de ifølge politiet muligvis skiftet til en VW Passat. Et vidne har nemlig forklaret, at han før og efter skoven blev overhalet af først den hvide Polo og senere af en Passat. Begge overhalinger foregik hasarderet og i voldsom fart.Evt. henvendelse i sagen til Grenaa Politi på tlf. 86 32 10 11