90-årig nægter plejehjem

Aase Marie Nielsen vil klare sig i eget hjem

02:24

1 af 2

90-årige Aase Marie Nielsen fra Viby har mistet en stor del af sin hjemmehjælp. 

Hun har kræft i halsen, dårligt hjerte og pacemaker. Hun mener selv, kommunen forsøger at presse hende på plejehjem, men det vil hun ikke: 

- Når først man kommer i den alder, som jeg er i, så vil alle bestemme over én. Og jeg vil ikke på plejehjem og så skulle bede om at komme på toilettet eller gå med ble, siger hun til TV2 | ØSTJYLLAND.

Aase Marie Nielsen får 5 ½ times hjemmehjælp om ugen, og derfor forsøger hun også selv at gøre rent så meget, hun kan. 

Ifølge Aarhus Kommune får Aase Marie Nielsen den hjælp hun har krav på, men det er ikke nok, mener den 90-årige. 

Se indslaget ved at klikke øverst på denne side.