71-årig bilist i alvorligt solouheld
Blev fløjet i redningshelikopter til Aarhus
7. sep 2013, kl. 11:26
Mere end 30 dage gammel
En 71-årig mandlig bilist var fredag aften involveret i et solouheld på Samsø, det oplyser Østjyllands Politi.
Manden kom kørende på Havvejen i nordlig retning fredag omkring kl. 17.20 og kørte udover den østlige vejside, hvor han frontalt kørte ind i et træ.
Han blev efterfølgende klippet fri af sin bil ved brandvæsenets hjælp og i stabil tilstand fløjet til Aarhus Universitetshospital.
Vagtchef ved Østjyllands Politi Jes K. Frederiksen kan ikke oplyse mere om den nærmere årsag til soloulykken, men han fortæller, at mandens tilstand lørdag forsat er stabil.