62-årig slået umotiveret ned – ramte asfalten hårdt
En 62-årig mand var kortvarigt bevidstløs efter en voldsepisode i Aarhus
4. sep 2016, kl. 12:30
Mere end 30 dage gammel
Det var tilsyneladende fuldstændig uprovokeret, da en 62-årig mand kort før midnat blev slået ned på Thorvaldsensgade i Aarhus.
- Der er ikke nogen umiddelbar årsag til volden. Han får et slag, og så falder han og knalder hovedet ned i fortovet, siger vagtchefen hos Østjyllands Politi til tv2oj.dk.
Manden var kortvarigt bevidstløs i forbindelse med episoden.
Angiveligt var der tale om to gerningsmænd. En på 25 år og en på 32 år. Det ved politiet, fordi et vidne var kvik.
Han fulgte nemlig efter de to formodede gerningsmænd, mens politiet blev kontaktet, og så blev de to anholdt kort efter.
Læs også
Knivstik i Aarhus i nat: To er anholdt
De to er løsladt efter endt afhøring, oplyser Politiet.