54-årig stadig forsvundet
Aage Kjær Sørensen forlod sin bopæl i Ry onsdag kl. ca 11.30 og er ikke set siden. Familien er bekymret.
Manden forlod hjemmet i sin sorte varebil Fiat Multipla med nummerplade TK 91 873. Han var ifølge familien ikke deprimeret, og derfor er de uforstående over for hans forsvinden.
- Familien har en ide om at han muligvis kunne finde på at søge ud til kysten, da han godt kan lide at gå ture ved vandet. Men vi ved det ikke og er lidt på bar bund, da han jo kan køre alle steder hen i bilen, fortæller vicepolitikommissær Jens Pedersen fra Skanderborg Lokalpoliti.
Aage Kjær Sørensen er 178 cm. høj og kraftig af bygning. Han var iført blå vindjakke, ternet skjorte, blå cowboybukser og sorte Ecco-snøresko.
Manden er dårligt gående, og derfor tror politiet at han vil være i nærheden af bilen.
Oplysninger i sagen til Sydøstjyllands Poltii på 76 28 14 48 eller 114.