50.000 kr. for at flytte: Stor interesse for 'flyttetilbud' overrasker boligdirektør

Aarhusiansk boligafdeling tilbyder penge til beboere på offentlig forsørgelse, der vil flytte, for at undgå ghettoliste

I øjeblikket er 41,1 procent af beboerne i Skovgårdsparken på offentlig forsørgelse. Målet er at komme under 40 procent for at leve op til regeringens kriterier. Foto: Google Street View

19 beboere i Skovgårdsparken i Brabrand har booket møder med foreningens medarbejdere om at flytte ud af deres bolig og til gengæld modtage 50.000 kroner.

Interessen fra beboerne er både positiv og overraskende

Keld Laursen, direktør for Brabrand Boligforening

Det oplyser direktør for Brabrand Boligforening Keld Laursen til Ritzau mandag eftermiddag, efter at der tidligere på dagen er blevet holdt informationsmøde for beboerne i foreningen.

Muligheden gælder kun for borgere, der er på offentlig forsørgelse og ikke er under uddannelse.

Læs også Udsatte får 50.000 kr. for at flytte: - Det sætter nogle familier under enormt pres

Vil undgå ghettoliste

Ordningen er sat i værk af beboerdemokratiet i Skovgårdsparken, som ønsker at undgå at ende på regeringens liste over "hårde ghettoer".

- Muligheden må siges at være kommet ret effektivt ud til beboerne på meget kort tid, siger direktør for Brabrand Boligforening Keld Laursen.

De fem officielle punkter der definerer en ghetto. Kilde: Transport-, bygnings- og boligministeriet

Læs også Boligafdeling tilbyder beboere 50.000 kroner for at flytte

- Jeg er overrasket over, at det har fået den gennemslagskraft, og der har været det antal. Det er jo helt uudforsket land, vi bevæger os ud i.

Keld Laursen er overrasket over den store interesse for flyttetilbuddet.

I øjeblikket er 41,1 procent af beboerne på offentlig forsørgelse, og målet er at komme under 40 procent for at leve op til regeringens kriterier.

Opfylder et boligområde tre eller flere ud af i alt fem kriterier, ender det på ghettolisten, og lige nu opfylder Skovgårdsparken i Brabrand tre.

10-12 personer skal flytte 

Derfor skal omtrent ti til tolv beboere på offentlig forsørgelse flytte, hvis foreningen skal undgå at ende på listen, oplyser direktøren.

Læs også Ghetto-beboer: Nedrivning af boligblokke vil skabe oprør

- Interessen fra beboerne er både positiv og overraskende, siger Keld Laursen.

Alle 19 henvendelser har været fra beboere på offentlige forsørgelse, som ikke var under uddannelse, oplyser direktøren.

Han håber på, at 20-25 beboere på offentlig forsørgelse vil flytte ud, så man når målet om at komme et godt stykke under ghettokriteriet.

Læs også Aarhus-borgmester om ”ny” ghetto: - Det stempel er der ikke mange, der har gavn af

Fremadrettet holdes et individuelt møde mellem foreningen og beboeren.

Fastholder beboeren ønsket om at flytte, vil man gå i gang med at afsøge muligheden for at finde en ny bolig, meddeler direktøren.

Kritik af flyttetilbud

"Flyttetilbuddet" har dog været udsat for kritik fra flere sider.

Det udskammer nemlig folk på offentlig forsørgelse, har Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte udtalt til Ritzau.

Læs også Chef-kaos koster Region Midtjylland millioner

Men kritikken er ikke helt fair, mener Keld Laursen.

- Jeg kan sådan set godt forstå kritikken. Men jeg synes, at det er forkert at kritisere beboerne for at give et tilbud baseret på frivillighed, når politikerne samtidig er ved at vedtage en lov baseret på, at folk skal tvangsflyttes fra boligområder, der skal nedrives, siger Keld Laursen.

- Så jeg synes hellere, at man skal kritisere en lovgivning end et civilsamfund.

Ender et boligområde på listen over "hårde ghettoer", skal foreningen lave en konkret plan for, hvordan området kan omdannes, så andelen af familieboliger højest udgør 40 procent af den samlede mængde boliger inden 2030, skriver Fagbladet Boligen.

I sidste ende kan staten pålægge organisationen at afvikle boligområder enten ved salg eller nedrivning.

01:53

VIDEO: Store dele af beboelsesområdet Sundparken i Horsens kan ende med at blive revet ned, så kommunen kan leve op til regeringens plan om et Danmark uden parallelsamfund. Se video fra den 14. september her.

Luk video