44-årig fortsat forsvundet

Forlod sit hjem natten til tirsdag

Der er fortsat ingen spor efter den 44-årig Tina Dahl Andersen, som forsvandt fra sit hjem i Randers natten til den 27. august.

Hun forlod sin bopæl i deprimeret tilstand uden penge og nødvendig medicin.

Ifølge Østjyllands Politi er der endnu ingen spor efter Tina Dahl Andersen.

- Vi efterlyser fortsat Tina Dahl Andersen og opfordrer folk til at henvende sig, hvis de har oplysninger i sagen, siger politikommissær Bo Christensen fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se: 44-årig kvinde efterlyses

Tina Dahl Andersen er 170 cm høj, spinkel af bygning og har sort kort hår. Politiet har ingen oplysninger om hendes påklædning, men hun går muligvis i et par badesandaler af mærket Hummel.

Østjyllands Politi kan kontaktes på telefonnummer 114.