38 årig anholdt for ildspåsættelse
En udviklingshæmmet mand fra Grenaa er anholdt for at sætte ild på en institution.
27. sep 2005, kl. 09:04
Mere end 30 dage gammel
Den 38 årige udviklingshæmmede mand bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag. Han er sigtet for at have sat ild på institutionen "Nærheden" i Grenaa. Den 38 årige var selv bruger af stedet, men boede der ikke. Han har erkendt at han satte ild på noget papair i et skur. Ilden bredte sig til et nærliggende værksted og samtlige beboere på institutionen blev evakueret. Ingen kom dog noget til ved branden.