30 meter lang bro over Aarhus Å bliver udskiftet

På tirsdag hejses en ny 21 ton tung bro på plads over Aarhus Å ved Folkestedet i Carl Blochs Gade

Til venstre ses den gamle bro, imens den nye bro til højre næsten står helt klar til at blive monteret. Foto: Aarhus Kommune

Her ligger broen ved Carl Blochs Gade ikke langt fra kunstmuseet Aros. Foto: Google Maps

1 af 2

Den gamle bro over Aarhus Å i Carl Blochs Gade har sine bedste dage bag sig, og derfor skal den nu udskiftes. Det kommer til at ske på tirsdag, hvor en ny tonstung bro løftes på plads.

Den nye bro er bygget hos Wood-ways.com i Skanderborg, og mandag morgen kl. 4.30 løftes den 30 meter lange bro ud af værkstedet i ét stykke og over på ladet af en lastbil. Herfra køres den med særtransport til Carl Blochs Gade i Aarhus, hvor den er klar til montering tirsdag kl. 8.30.

03:07

I de sidste tre år har en gruppe engagerede aarhusianere kæmpet for at give Kulbroen på Sydhavnen i Aarhus en ny renæssance.

Luk video

I løbet af mandag eftermiddag demontereres den 39 år gamle bro. Den bliver henlagt på stedet, inden den skæres op for senere at blive kørt væk.

Læs også 100.000 har besøgt Den Genfundne Bro

Den nye bro er med sine 130 kvadratmeter på størrelse med et mindre parcelhus og fremstillet i hårdttræ.

- Det er den som sikkerhed for både sporbarhed og bæredygtighed. Samtidig sikrer det kommunen en minimal vedligeholdelse. Wood-ways.com har designet broen i samarbejde med arkitekter fra Center for Byens Anvendelse, og den får et mere let udtryk end den gamle bro, lyder det fra Aarhus Kommune.