27-årig skal for retten efter slagsmål
En 27-årig asylansøger fremstilles fredag i grundlovsforhør
18. dec 2015, kl. 15:51
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi fremstiller fredag en 27-årig asylansøger i grundlovsforhør efter et slagsmål i det centrale Aarhus.
- Han var i et slagsmål i nat på Åboulevarden, og han er sigtet for vold. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør, fordi han er asylansøger - altså efter udlændingeloven, siger politiassistent Marianne Morgen til tv2oj.dk.
Kvinde modsatte sig anholdelse og slyngede ekspedient ud af bil
Optrinnet skete klokken 02.49 natten til fredag, hvor den 27-årige havde en uoverensstemmelse med to mænd, hvorefter han slog den ene flere gange i nakken med flad hånd.
Det oplyses ikke, hvor den 27-årige mand er fra.