24-årig stjal pølsemandens bil

Politiet satte gang i en længere biljagt, efter at en 24-årig mand stjal en bil, der holdt i tomgang foran pølsevogn i det nordlige Silkeborg.

Pølsemanden ved SuperBest på Lupinvej havde ladet sin bil stå i tomgang, da han mandag aften opdagede, at bilen pludselig forsvandt fra parkeringspladsen.

Politiet fik dog hurtigt kontakt med bilen ved Ringvejen i Silkeborg. Patruljen satte efter den stjålne bil, og biljagten fortsatte helt til Ans, hvor bilen kørte ind på en blind vej og forulykkede i et sving.

Derefter blev føreren anholdt.

Den 24-årige biltyv er sigtet for både brugstyveri og spirituskørsel.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi blev der efterfølgende taget en blodprøve for at fastslå den nøjagtige alkoholpromille.

Pølsemanden fik kort efter sin bil tilbage. Bilen var dog en smule medtaget efter uheldet i Ans.

<i>Den 24-årige stjal bilen fra parkeringspladsen ved SuperBest på Lupinvej i Silkeborg:</i>

<br /><small><a href="http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=lupinvej+2+silkeborg&sll=55.869147,11.228027&sspn=7.662677,18.259277&ie=UTF8&hq=&hnear=Lupinvej+2,+8600,+Silkeborg&t=h&ll=56.181298,9.552226&spn=0.006879,0.02193&z=15&iwloc=A" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort</a></small>