24-årig fik bank af sin kæreste

Politiet kræver 28-årig fængslet

Foto: Flickr

En 28-årig mand fra Odder er havnet bag tremmer efter et opgør med sin kæreste.

Ifølge Østjyllands Politi er manden sigtet for vold, efter at han i tirsdags i sidste uge slog sin 24-årige kæreste med knyttet næve.

Volden blev begået i mandens lejlighed i Odder. Ifølge politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi nægter den 28-årige mand sig skyldig.

- De to var alene i lejligheden, da volden blev begået. Det er påstand mod påstand. Han mener ikke, han er skyldig, siger hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Den 28-årige mand blev fremstillet i grundlovsforhør i dag, tirsdag. Her valgte dommeren at varetægtsfængsle ham i 14 dage. Manden kærede kendelsen.