24-årig anholdt efter røveri

Mistænkt for at have røvet Grenaa Nærkøb i Grenaa lørdag aften

Foto: Google Maps

Østjyllands Politi har anholdt en 24-årig mand, som mistænkes for at have begået et røveri i Grenaa.

Røveriet blev begået lørdag aften omkring klokken 19.30. Her henvendte en gerningsmand sig til ekspedienten i Grenaa Nærkøb på Bavnehøjvej i Grenaa og truede sig med en stor køkkenkniv til at få udleveret pengene fra kassen, hvorefter han stak af.

Efter henvendelser fra flere borgere rettede Østjyllands Politi fokus mod den 24-årige.

Se: Ekspedient truet med køkkenkniv

- Vi var ude at lede efter ham, og da vi kommer kørende, træffer en patrulje ham på gaden tæt på hans bopæl. Han bliver derfor anholdt, siger politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi.

Den 24-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør tirsdag formiddag ved Retten i Randers.

Han nægter sig skyldig.