22 stilladsarbejdere anholdt
Smed ting ned fra stillads i stor aktion
Østjyllands Politi har her til morgen anholdt 22 stilladsarbejdere i en stor aktion i Viby syd for Aarhus.
Tidligt torsdag morgen omkring klokken 7 alarmerede flere borgere politiet, fordi de så en gruppe mænd, som smed ting ned fra et stillads på Kongsgårdsvej i Viby.
De 22 stilladsarbejdere havde ikke råderet over det stillads, som de her til morgen var i fuld gang med at rive ned. Ifølge politiet har der formentlig været tale om koordineret aktion, som udspringer af en gammel, faglig konflikt i stilladsbranchen i Aarhus.
Alle 22 mand er blevet afhørt af politiet og er nu løsladt igen. De er alle sigtet for hærværk og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Deruover lyder det foreløbige erstatsningskrav på 15.000-20.000 kroner. beløbet skal dække de omkostninger ved genetablering af stilladset.