22-årig amok i taxa
Slog løs på taxachauffør og ung passager
En 22-årig taxakunde er blevet sigtet for flere tilfælde af vold, efter at han natten til lørdag gik amok i en hyrevogn i Randers.
Ifølge Østjyllands Politi slog den 22-årige på en anden taxapassager, netop som den 22-årige var på vej ind i taxaen, mens den anden passager var på vej ud. Offeret er - ligesom overfaldsmanden - 22 år.
Derefter gik den 22-årige voldsmand til angreb på føreren af taxaen, da han forsøgte at standse overfaldet. Ifølge politiet blev den 49-årige taxachauffør ramt af et slag.
Til sidst lykkedes det flere kammerater til det 22-årige offer at overmande og tilbageholde den aggressive taxakunde. Han blev senere anholdt til politiet.
Episoden fandt sted ved 0.30-tiden i Middelgade i Randers Midtby.