20-årig anholdt for trusler
Politiet har onsdag morgen anholdt en ung mand i Randers. Han er sigtet for trusler mod vidner.
Ved halv ni tiden onsdag anholdte Østjyllands Politi en 20-årig mand fra Randers. Manden er sigtet for at have truet vidner fredag eftermiddag på Asavænget i Randers. Truslerne skulle have fundet sted klokken lidt i fire, og den 20-årige havde ifølge politiet en medgerningsmand.
Den formodede medgerningsmand blev fremstillet i Retten i Randers lørdag, og blev ved den lejlighed varetægtsfængslet i fire uger. Den 20-årige skal for Retten i Randers senere i dag.
Truslerne fandt sted på Asavænget i Randers:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=glentevej+randers&sll=56.474273,10.03144&sspn=0.008782,0.027831&ie=UTF8&t=h&ll=56.474533,10.028286&spn=0.006826,0.021973&z=15" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort