57-årig dræbt af skud
Politi offentliggør navn
Det var skud, der dræbte den 57-årige Allan Sørensen, som mandag den 5. august omkring klokken 13.00 blev fundet død i sin lejlighed i Teglværksgade 9 nær Vesterbro Torv i Aarhus.
Det fortæller efterforskningsleder Claus Danø, som i dag samtidig offentliggør navnet på det dræbte.
Den 57-årige Allan Sørensen boede alene i lejligheden og han var uden arbejde, fortæller Claus Danø, som til gengæld ikke ønsker at uddybe, hvilken slags skydevåben, politiet mener, der er anvendt.
Politiet efterlyser fortsat vidner, der kan bringe sagen nærmere en opklaring. Afhøringen af naboer, genboer og bekendte er fortsat i gang, men har ikke ført til en opklaring endnu.
- Vi mangler i den grad det afgørende spor, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Efter de foreløbige vurderinger blevet Allan Sørensen dræbt mellem fredag den 2. august kl. 15 og søndag den 4. august kl. 15.
Politiets teknikere arbejder onsdag eftermiddag fortsat i lejligheden for at bringe drabsgåden nærmere en opklaring.
Opdateret kl. 13.50