17.000.000 kr. savner ejer: Vinderkupon købt i Randers

Lotto-spiller vandt 17 millioner kroner, men endnu har Danske Spil ikke hørt fra personen

Genrefoto. Foto: Colourbox

Vinderkuponen er købt på en Circel K-tankstation på Hadsundvej i Randers. Foto: Google Maps

1 af 2

Onsdag vandt en heldig Lotto-spiller hele 17 millioner kroner efter at have købt en kupon hos Circel K på Hadsundvej i Randers.

Men hos Danske Spil har de endnu ikke hørt fra den nyslåede millionær, så måske det kan være en god idé lige at løbe tallene på din kupon, hvis du har købt den på den pågældende servicestation, igennem en ekstra gang.

- Vi har ikke hørt noget fra vinderen endnu. Det kan være, at vinderen er på efterårsferie, men personen har ikke givet lyd fra sig endnu, siger Marie Westergaard, der er pressechef hos Danske Spil.

Læs også 17 Lotto-millioner vundet i Randers

Superpuljen blev udløst onsdag aften, da to spillere – en fra Randers og en nordmand – ramte de seks vindertal i Onsdags Lotto.

Marie Westergaard fortæller, at det ikke er unormalt, at der går lidt tid, inden vinderne melder sig.

- Det er ikke så usædvanligt og slet ikke i ferieperioder, at der går nogle dage. En dags tid eller to er det normale, siger hun.

Det er ikke første gang, at der er blevet vundet en stor milliongevinst i Randers i år. I sommer vandt en heldig spiller nemlig 27.000.000 kroner hos Meny på Bredstrupgade.

Læs også 21 millioner i gevinst: Nu sælger vi nok en ekstra lotto

Hvis en spiller har vundet mere end 10.000 kroner, og går ned til sin forhandler for at tjekke kuponen igennem, vil forhandleren kun få af vide, at der er vundet mere end 10.000 kroner og ikke det præcise beløb, oplyser Marie Westergaard.

Spilleren får derfor besked på at kontakte banken for på den måde at få pengene.

Spillere, der vinder mere end 1.500.000 kroner, tilbydes desuden professionel rådgivning til, hvordan de kan tackle den nye formue på en ordentlig måde.

 

Årets største gevinster


1. 140.358.416 kr. - uge 33 - Onsdags Lotto - Q8 Service, Horsensvej 83-85, 7100 Vejle

2. 28.233.897 kr. - uge 13 – Joker - Netto, Nørremarkscentret 6, 7100 Vejle

3. 27.425.349 kr. - uge 17 - Lotto - Føroya Keypssamtøka, Hoyvik, Brekkutun 9, Box 349, 0188, Hoyvik, Færøerne

4. 21.269.650 kr. - uge 30 – Joker - Meny, Bredstrupgade 3-5, 8900 Randers

5. 17.131.690 kr. - uge 27 – Lotto - Plus abonnement. Vinderen er fra Hvidovre Kommune

6. 12.587.985 kr. - uge 11 - Onsdags Lotto - Petit Tobaksforretning, Jernbanegade 33, 6400 Sønderborg

7. 11.155.817 kr. - uge 23 – Lotto - B.I. Marked, Torvegade 51, 6700 Esbjerg

8. 8.218.525 kr. - uge 37 – Joker - Dagli'Brugsen Terslev, Årløsevej 2, Terslev, 4690 Haslev

9. 7.753.730 kr. - uge 37 - Onsdags Lotto - Plus abonnement. Vinderen er fra Esbjerg Kommune

10. 7.546.651 kr. - uge 7 – Eurojackpot - Bilka, Solkilde Alle 2, 7100 Vejle