150.000 el-målere skal skiftes
El-forbruget kan nu styres af forbrugerne
Efter sommerferien går el-selskabet NRGi i gang med at installere 150.000 nye el-målere i den nordlige del af deres forsyningsområde - primært Aarhus. De mange målere ventes at være udskiftet inden udgangen af 2012.
For forbrugerne betyder det en række nye muligheder for at overvåge el-forbruget, og på længere sigt vil de til en vis grad kunne styre deres forbrug og købe el til opladning af f.eks el-biler og el-krævende husholdningsapparater på tidpunkter, hvor prisen er lav - typisk om natten.
Samtidig er det slut med aflæsning af el-målere - det sker i fremtiden automatisk én gang i døgnet.
Forudsætningen for igangsætningen af det omfattende projekt har været et "pilot-projekt" på 50.000 husstande i den sydlige del af forsyningsområdet i og omkring Horsens.
NRGi oplyser i en pressemeddelelse, at det har været så succesfuldt, at der nu gives grønt lys for det aarhusianske projekt.