14-årige smadrede rude på skole
Beboere i området omkring Skovbakkeskolen i Odder alarmerede politiet, efter at de hørte uro fra unge.
2. jul 2009, kl. 08:19
Mere end 30 dage gammel
Da politiet ankom til stedet, kunne betjentene konstatere, at der var smadret en rude i skolens SFO.
To 14-årige drenge blev derefter kørt hjem til deres forældre af politiet. Politiet mener, at det var dem, der smadrede ruden. Det skriver Horsens Folkeblad.
Hærværket på Skovbakkeskolen fandt sted natten til onsdag. Foruden en køretur hjem til forældrene fik de to unge formodede hærværksmænd også en formaning fra politiet.