11 millioner til Nordbyen
Landsbyggefonden giver godt 11 millioner kroner til plan for Nordbyen i Randers, der regnes for et udsat boligområde.
10. apr 2008, kl. 11:26
Mere end 30 dage gammel
11.250.000 kroner.
Det er beløbet på checken fra Landsbyggefonden, som vil hjælpe med det økonomiske perspektiv i forbindelse med heldhedsplanen for Nordbyen i Randers.
Pengene skal bruges til aktiviteter, hvor der er fokus på beboernes beskæftigelsesmuligheder, uddannelse, sundhedsmæssige aktiviteter og fritidsmuligheder i et boligområde, der betegnes som udsat.
- Det giver os mulighed for at fortsætte den positive og aktive udvikling af hele boligområdet på en meget mere markant måde til gavn for alle beboere i nordbyen og for Randers Kommune som helhed, lyder det fra boligorganisationerne og Randers Kommune.