10.000 til knastør Beach Party: Brandbilerne klar og rygning forbudt
Rygning er forbudt, og brandfolkene overvåger pladsen intenst, mens der er Beach Party i Grenaa
Lørdag er der gang i den til Beach Party i Grenaa.
Tørken har gjort, at der er ekstra brandfolk stationeret på pladsen, og der er taget en række forholdsregler.
Læs også
- Og så har vi gjort sådan, at vi har forsøgt lige at lægge lidt vand på pladsen i dagene op til, siger Ole Søndergaard, der er direktør i Radio ABC, der arrangerer Beach Party.
Men det knastørre græs modtager ikke særlig mange cigaretskod i år. For der er rygning forbudt på grund af brandfaren bortset fra på udpegede områder.
- Et år som i år er brandfaren høj og så går man så ind og agerer efter det – hele tiden i tæt samarbejde med myndigheder, siger Ole Søndergaard.
Ekstra opmærksomhed
Inde ved selve festen er brandfaren mindsket så meget som muligt. Det er heller ikke selve festpladsen, der vækker bekymring hos Ole Søndergaard.
- Det, jeg er mest bekymret for, det er egentlig, hvad der sker i områderne omkring pladsen. Hvad sker der på stierne ind til beachparty-pladsen ind til stranden? Det er der, vi har ekstra opmærksomhed på, hvad der kan ske der, siger Ole Sømdergaard.
Omkring 10.000 mennesker deltager i Radio ABC Beach Party i Grenaa.