0.b vinder pris for bedste madpakke: - Tak, mor!

0.b fra Hobrovejens Skole i Randers har vundet en pris for at have lavet én af Danmarks bedste madpakker

01:52

Det skal være slut med sure ostemadder og fugtigt rugbrød med leverpostej. Sådan har det været for de godt 800 elever fra hele landet, der har dystet om at lave Danmarks bedste madpakke.

I dag, onsdag, blev eleverne fra 0.b på Hobrovejens skole overrasket af Mejeriernes Skolemælksordning, som står bag konkurrencen, og derfor havde en gylden madpakkepokal med sig.

For klassen er af én af de fire vindende klasser i konkurrencen. 

Se hvordan det så ud, da klassen fik beskeden i videoen her: 

00:24

VIDEO: Elias fra 0.b blev meget begejstret, da det gik op for ham, at klassen havde vundet en pris for at have lavet én af landets bedste madpakker.

Luk video

Eleverne i 0.b har fået hjælp af forældrene, og derfor skulle de også nævnes i ”takketalen.”

- Det er takket være dig mor, siger en meget glad Elias Eibye Blaabjerg fra 0.b på Hobrovejens Skole.

Det er klasselæreren, der har meldt 0.b til konkurrencen. 

- Her på Hobrovejens Skole har vi mange børn fra forskellige lande, og jeg tænkte, at det var en god mulighed for at vise børn, hvordan man egentlig spiser sund mad, siger Helle Rosenhøj, der er klasselærer for 0.b

Læs også Skolebørn skal lære at spise bedre madpakker

Laks overraskede

Ud over eleverne fra Randers, så var der også nogle dygtige elever i Odder. Her har elever fra 3.x på Vestmarkskolen i Odder også fået den gyldne madpakkepokal.

I Odder var der en noget utraditionel ”ingrediens” i madpakken, nemlig pindsvin.

- Der er vindruer oven på som pigge, fortæller Olivia Lund fra 3.x. 

Læs også Ingen madpakker: Elever spiser chips og kage til frokost

Eleverne fra Odder, der var lidt ældre, havde klaret at lave den vindende madpakke helt uden hjælp fra forældrene

- Jeg var selv meget forbavset over, de valgte at lave en laksemad. Jeg synes, det var fedt, at de valgte, at der skulle fisk i maden, siger Lene Høj Jensen, der er klasselærer i 3.x.

Ud over de to østjyske klasser har også to sjællandske klasser fået en pokal onsdag.