TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
29. sep 2017, kl. 13:19
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nybagt far om gebyr på hospital: Man får pistolen for panden

Det burde være gratis for fædre at sove på hospitalet, når der kommer en lille ny, mener nybagt far. Gebyr skyldes stram økonomi, melder hospital

Jens Christians nyfødte datter måtte kort efter fødslen behandles for gulsot.
Jens Christians nyfødte datter måtte kort efter fødslen behandles for gulsot. Foto: Privat
  • Sten Brøgger
    Sten Brøgger
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

- Som far bliver man holdt gidsel. Man skal betale for at være sammen med sin familie. Jeg betaler for vores ophold via skattebilletten, men alligevel afkræver de mig 270 kroner døgn efter døgn, og for en lille familie render det op.

Jens Christian Jerup Olsen fra Thomasminde ved Trige er vred og forarget over, at han står med regning på over 900 kroner, efter at hans kone den 19. september fødte en datter på Aarhus Universitetshospital.

Simone Hougaard Andersen gravid Conrad

Læs også

19-årige Simone var gravid i otte måneder uden at vide det
Det burde være en gudgiven ret, at en far kan få lov til at være sammen med moren og det nyfødte barn. Det hører ingen steder hjemme, at jeg skal betale et gangster-gebyr.
Jens Christian Jerup Olsen

Hospitalet opkræver nybagte fædre 270 kroner per nat, hvis de vil overnatte på hospitalet. For det beløb får fædrene morgenmad, men ellers er der egenbetaling for alt på hospitalet.

Det har fået Jens Christian til at skrive en hilsen på hospitalets facebookside. En hilsen, som har fået rigtig mange andre borgere til tasterne. Jens Christian skriver blandt andet følgende:

'Misforstå mig nu ikke, for jeg vil skam gerne betale for de ydelser, vi får fra det offentlige, men hvis jeg skal betale tæt på en tusse for at sidde og sove i en stol (eller i den lamelløse drømmeseng) så vil jeg gerne se kvitteringen...'

Jens Christians datter måtte kort tid efter, hun var kommet til verden, have lysbehandling mod gulsot.
Jens Christians datter måtte kort tid efter, hun var kommet til verden, have lysbehandling mod gulsot. Foto: Privat

Jens Christians kone og nyfødte datter kom hjem fra Aarhus Universitetshospital i onsdags efter at have tilbragt en uges tid på hospitalet.

- Vores lille datter fik gulsot. Det hvide i hende øjne blev gult, og hun skulle have lysbehandling. Min kone fik en blødning umiddelbart efter fødslen, og hun skulle også overvåges. Hun var bundet til sengen, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

køkken tyveri Aarhus Universitetshospital

Læs også

Hospital frastjålet udstyr for 650.000: Går ud over patienter

Da familien har en ret stram økonomi, måtte Jens Christian mod sin vilje sove hjemme nogle nætter, mens mor og baby var indlagt. 

- De nætter, hvor man kone lå der alene, måtte hun tit hive i den røde snor, og så skulle der sættes personale af. Når jeg var der, kunne jeg hjælpe, og det må være besparelse for et hospital, at der er en far tilstede, siger Jens Christian. 

De er topprofessionelle, og sødere folk skal man lede længe efter.
Jens Christian Jerup Olsen om personalet på Aarhus Universitetshospital

Det er ikke alle hospitaler, der opkræver nybagte fædre et gebyr for overnatning. Jens Christian mener ikke, at 270 kroner per nat er en lille pris at betale for at kunne være sammen med sin kone og nyfødte barn om natten.

- Det er ikke okay, at du får pistolen for panden og får at vide, at du skal betale 270 kroner, ellers kan du smutte, siger han og fortsætter:

- Det burde være en gudgiven ret, at en far kan få lov til at være sammen med moren og det nyfødte barn. Det hører ingen steder hjemme, at jeg skal betale et gangster-gebyr for at være sammen med dem. Jeg og min kone har begge betalt vores skat, og der er ingen udgifter ved, at jeg er der. Man malker en familie, der står i en sårbar situation.

Jens Christian og konen er endnu ikke helt enige om et navn til deres nye datter, så den lille pige her hedder indtil videre blot frøken Olsen. 
Jens Christian og konen er endnu ikke helt enige om et navn til deres nye datter, så den lille pige her hedder indtil videre blot frøken Olsen.  Foto: Privat

Mens Jens Christian Jerup Olsen er fortørnet over gebyret for at sove på hospitalet, er det vigtigt for ham at understrege, at han kun har lovord til personalet på Aarhus Universitetshospital. 

- De er topprofessionelle, og sødere folk skal man lede længe efter. Selvfølgelig kan man mærke, at de har travlt, men sådan er det jo, siger han.

Aarhus Universitetshospital bamser bamse

Læs også

Hospital åbnede dørene: Tusinder i kø til bamser og bandager

Hospital: Det gør mindre ondt end at skære i personalet

TV2 ØSTJYLLAND har kontaktet Aarhus Universitetshospital for at høre, hvorfor nybagte fædre skal betale for at sove på hospitalet.

- Det skal ses i lyset af, at vi har en meget stram økonomi på vores afdeling. I forbindelse med at vi skulle rejse nogle penge til en besparelse, var vi nødt til at prioritere midlerne, og det her synes vi gjorde mindre ondt end at spare på et beredskab, der i forvejen er ramt, siger Janni Dalby Salvig, der er ledende overlæge på Kvindesygdomme og Fødsler ved Aarhus Universitetshospital.

Jens Christian Jerup Olsen og lille 'frøken Olsen'.
Jens Christian Jerup Olsen og lille 'frøken Olsen'.

Hun mener ikke, at man kan se fædrene som en ressource, der kan aflaste personalet, mens de er indlagt, som Jens Christian Jerup Olsen pointerer. 

- De to ting kæder vi ikke så meget sammen. Vi kalkulerer ikke med faren som en arbejdskraft, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND. 

Jeg håber også, at han kan se, at det er et tiltag, der er bragt i spil som følge af en meget stram økonomisk ramme. 
Janni Dalby Salvig, ledende overlæge på Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital

Den ledende overlæge på Kvindesygdomme og Fødsler ved Aarhus Universitetshospital kan dog godt forstå, at Jens Christian Jerup Olsen synes, det er mærkeligt, at de nye fædre skal betale for overnatning. 

- Men jeg håber også, at han kan se, at det er et tiltag, der er bragt i spil som følge af en meget stram økonomisk ramme. Når man ser det fra fædrenes side, skal man se det i den kontekst, at det er af nød af hensyn til at sikre et tilstrækkeligt beredskab af kvalificeret personale, lyder det fra Janni Dalby Salvig.

Jens Christian Jerup Olsen overvejer i øjeblikket, om han vil betale regningen til Aarhus Universitetshospital.

 

Del
facebook mail

Mest sete

  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

    Fre 19:55
  • IMG_3602

    Brian sætter hverdagen på standby og slapper af som hund

    09:27
  • fødevarestyrelsen

    Osteprodukt kaldes tilbage - kan give opkast og diarré

    Fre 16:59
  • Natteravnene Malfin

    Advarer: Farlig medicin i omløb

  • Hus Forbi sælger Edward

    Edward blev bedt om at smutte: -Jeg forstår det ikke

  • IMG_3602

    Brian sætter hverdagen på standby og slapper af som hund

  • brand horsens Nørrestrandsgade

    Efterlyser vidner til brand i ubeboet hus

  • Skærmbillede 2023-09-24 kl. 18.16.51

    Narkobaroner spreder frygt i toppen af shippingbranchen

  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • rasmus og bente helsted

    Mega jubel langs E45 efter årtiers kamp

  • Kan firben spænde ben for nyt sommerhusområde?

  • Lukning dronningborghal

    Opkald rystede formand - nu er der håb om, at kaos kan stoppe

  • Her elsker man mudder: - Det er jo det, de vil have

  • Vanrøgt af hund

    Signe delte opslag på Facebook - to dage efter rykkede politiet ud

  • Bilister parkering

    400 procent dyrere at have bil: - Det er megairriterende

  • ulykke krondyr

    71-årig mister livet efter kollision med krondyr

  • Bents Busser

    Efter bus-ballade: Telebussen kører igen på Samsø

  • anna-marie pedersen cykel

    Nyt våben mod cykeltyveri skabte kø

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet