Mand bag usædvanligt tyveri anholdt: - Giv mig nøglerne, der er krig, jeg skal væk

Politiet sigter nu en 26-årig mand for at tiltvinge sig til en bil fra hjemmeplejen i Aarhus lørdag. Han været eftersøgt både til lands og vands i Randers, hvor bilen stod efterladt.

Østjyllands Politi efterlyste lørdag en mand med beskrivelsen "mellemøstligt udseende", efter manden havde tiltvunget sig til en bil af hjemmeplejen i Aarhus. En sigtet 26-årig mand fremstilles i grundlovsforhør for forbrydelsen i dag. Arkivfoto Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

OPDATERING

Resultatet af grundlovsforhør: Den 26-årige mand blev varetægtsfængslet i fire uger.

- Det er usædvanligt. Vi ser heldigvis ikke den slags sager ofte.

Sådan siger vagtchef hos Østjyllands Politi, Jes Frederiksen, om sagen, hvor en ung mand lørdag tiltvang sig til en bil fra hjemmeplejen i Aarhus.

Læs også Politiet hopper på cyklen - og bødeblokken er med

Ordene til hjemmeplejeren var:

- Giv mig nøglerne, der er krig, jeg skal væk.

Omfattende eftersøgning efter gerningsmand

I dag, søndag, fremstiller Østjyllands Politi så en ung mand på 26 år for forbrydelsen i grundlovsforhør.

Manden er sigtet for brugstyveri samt trusler trusler mod person i offentlig tjeneste.

Læs også Politi efterlyser mand: - Giv mig nøglerne, der er krig, jeg skal væk

Og ham har politiet søgt ihærdigt efter. For efter manden lørdag tiltvang sig bilen på Bildbjergvej 22 i Aarhus, blev bilen kort derefter - omkring klokken 14 - fundet ved kajkanten på Gødningskajen ved Tronholm i Randers.

Noget tydede på, at han måske var hoppet i havnen. For køretøjet stod parkeret tæt på havnen og med åbne døre.

Jes Frederiksen, vagtchef, Østjyllands Politi

- Noget tydede på, at han måske var hoppet i havnen. For køretøjet stod parkeret tæt på havnen og med åbne døre. Så vi kunne ikke afvise, at han var sprunget i vandet, siger Jes Frederiksen, vagtchef, Østjyllands Politi.

Læs også COVID-19 LIVE: Coronatest koster omkring 200 kroner per person

Mandens uligevægtige opførsel i Aarhus taget i betragtning, satte politiet gang i en større eftersøgning efter manden.

Både Marinehjemmeværnet og beredskabet i Randers søgte hver især med en båd til vands efter ham, mens politiet søgte med en hundepatrulje til lands. 

Men de fandt ham ikke.

Politi kender ikke mandens hensigter med tyveriet

Først ved 18.30-tiden lørdag, blev han lokaliseret og anholdt i det nordlige Aarhus. 

I dag søndag fremstilles manden i Retten i Aarhus, og her kan politiet måske få mandens hensigter med tyveriet at kende.

Hidtil har han ikke kunne forklare så meget, og vi ved ikke, hvad årsagen var til, at han handlede, som han gjorde.

Jes Frederiksen, vagtchef, Østjyllands Politi

- Hidtil har han ikke kunne forklare så meget, og vi ved ikke, hvad årsagen var til, at han handlede, som han gjorde, siger Jes Frederiksen, vagtchef, Østjyllands Politi.