EM 92-udstilling: Kom og løft pokalen på Rådhuset

Fredag åbnede en hel særlig fodboldudstilling over den største danske sportspræstation nogensinde

I år er det 25 år siden, at Danmark mod alle odds vandt europamesterskabet i fodbold.

Tyskland blev besejret i finalen, og herefter kunne blandt andre en stortudende Flemming Povlsen løfte EM-pokalen. Samme mulighed får du nu.

quote Jeg kan godt forstå den nye generation, hvis de siger, at nu gider de altså ikke høre mere om 92-holdet. Men så siger jeg bare: Fint, så må de skabe nogle andre resultater.

Flemming Povlsen

For på Aarhus Rådhus åbnede fredag en EM 92-udstilling, hvor det ægte EM-trofæ er et af trækplastrene.

Danmarks Fodboldmuseum står bag udstillingen, som fik fornemt besøg på den første dag. En af æresgæsterne var EM-helten Flemming Povlsen, der i dagens anledning formåede at holde tårerne tilbage.

- Jeg kan godt forstå den nye generation, hvis de siger, at nu gider de altså ikke høre mere om 92-holdet. Men så siger jeg bare: Fint, så må de skabe nogle andre resultater, lød det i stedet grinende fra legenden til TV2 ØSTJYLLAND.

Mange af fodboldtrøjerne fra slutrunden i 1992 er udstillet på rådhuset. 
Mange af fodboldtrøjerne fra slutrunden i 1992 er udstillet på rådhuset. 

Også tidligere landsholdsprofiler som Morten Bruun og John Sivebæk var mødt op på rådhuset, og en heldig purk fik muligheden for at trille lidt bold sammen med sidstnævnte.

Værd at fejre

For Aarhus Kommune er det naturligt at fejre 25-året for trimfen.  

- Triumfen i 1992 står for mange som en fantastisk, national begivenhed - selv i dag 25 år efter. Det er naturligvis værd at fejre, og jeg er glad for og stolt over, at vi har mulighed for at udstille så mange enestående effekter på Aarhus Rådhus. Danmarks Fodboldmuseum fortjener stor ros for et flot initiativ, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Udstillingen byder på billeder, tekster, trøjer, klenodier, bøger, kunst og videoer relateret til de eventyrlige dage i juni 1992 kulminerende med sejren på 2-0 over Tyskland i finalen på Nya Ullevi i Göteborg fredag den 26. juni.

Der er gratis adgang til udstillingen, som kan ses i rådhusets åbningstid alle hverdage og lørdag.

Her kan du løfte pokalen

corona vaccine

Ikke meget skal gå galt, før den nye vaccineplan skrider, vurderer analysevirksomhed

Isabella og Moffe

VIDEO: Efter et år i isolation får Moffe endelig sin vaccine

Lige nu
corona

liveblog COVID-19 LIVE: 394 nye smittede med coronavirus

Munkholm afsnit 1 DIGI

play Serie: Tidligere zoo-ejer slipper ikke helt sit livsværk endnu

Bertram Lyng Engelsted Jarkilde og Oskar Duvier Mehlbye

play De har forberedt sig i et år: Nu får Bertram og Oskar deres store drøm opfyldt

Sommer restriktioner

Hvad betyder ny vaccineplan for vores sommer? Her er tre eksperters bud