Godsejers skræmmeskilt kan ende med at hænge i flere år
Skræmmeskilte kan holde folk ude af naturen i årevis, mens sager trækker ud. Friluftsrådet er bekymret for udviklingen.
|
Lokalreporter i Odder Kommune
|
Der kan gå flere år, før godsejerens skilt med "Adgang forbudt", som nægter folk adgang til naturen, kan blive pillet ned - selvom skiltet ifølge Odder Kommune er ulovligt.
Og så lang kan ventetiden også være i de tusindvis af andre sager om ulovlige skræmmeskilte, der står i naturen i Danmark.
Kommunen har krævet godsejerens skilt fjernet senest 7. januar, men godset mener ikke, at skiltet er ulovligt og vil derfor påklage afgørelsen.
I så fald vil sagen skulle behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet, som lige nu har en gennemsnitlig behandlingstid på lidt over 17 måneder eller omtrent 520 dage for denne type af sager, fremgår det af Nævnenes Hus' hjemmeside.
Gennemsnitlig behandlingstid i Miljø- og Fødevareklagenævnet
DageMen det kan sjældent gøre det, lyder det i et høringssvar fra Friluftsrådet.
I 2025 har rådet fået afgørelser i seks sager af lignende karakter, og her har behandlingstiden i gennemsnit været 28,5 måneder.
Rådet er derfor bekymret for udviklingen i sagsbehandlingstiderne på området.
- Der går nok to år mere med ulovlige skilte, før sagen bliver afgjort, siger Kristian Jager Nykrog, politisk konsulent ved Friluftsrådet.
- Vi er jo grundlæggende ikke tilfredse med sagsbehandlingstiden. Det er ganske enkelt urimeligt lang tid med usikkerhed om en retstilstand. Det er både et problem for folk, der gerne vil ud i naturen, og det er problem for lodsejerne, der har uvished om deres ejendom.
Nævnenes hus oplyser på vegne af Miljø- og Fødevareklagenævnet til TV2 Østjylland, at der i 2025 er afviklet 52 sager af lignende karakter om offentlighedens adgang, og sagsbeholdningen dermed er nedbragt til aktuelt 24 sager.
- Sagsbehandlingstiden vil på dette område fremadrettet være lavere end niveauet for i 2025, skriver Nævnenes hus til TV2 Østjylland.
Læs klagenævnets svar
I Miljø- og Fødevareklagenævnet er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for verserende sager i 2025, der svarer til den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hvis alle sager blev afgjort, ultimo november 2025 på 249 dage. Alderen er dermed nedbragt med 149 dage hen over året. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for afsluttede sager i 2025 har som naturlig konsekvens af, at alderen på verserende sager er nedbragt, været på 368 dage.
For så vidt angår de klagesager, som Friluftsrådet anfører, om offentlighedens adgang, er der i 2025 afviklet 52 sager – og sagsbeholdningen er dermed nedbragt til aktuelt 24 sager. Sagsbehandlingstiden for de afsluttede sager har, da der var tale om ældre sager, været relativt høj. Sagsbehandlingstiden vil på dette område fremadrettet være lavere end niveauet for i 2025.
Over 1000 sager
Naturbeskyttelsesloven sikrer i vid udstrækning danskerne adgang til naturen, også selvom den er privatejet. Alligevel er der grundejere, der forsøger sig med at sætte skræmmeskilte op.
Adgang til natur ejet af private
Du må færdes til fods og cykle på egnede veje og stier i private skove fra klokken 6 til solnedgang.
For cykling på stier gælder det, at stien skal være egnet til cykling med almindelig cykel.
Du må gøre ophold på veje og stier, hvis der er mindst 150 meter til beboelses- og driftsbygninger.
Hvis skoven er under fem hektar stor, må skovejeren lukke den af for offentligheden.
Du må bade og du må færdes til fods langs stort set alle strande og klitfredede arealer hele døgnet. Også selv om stranden er privatejet.
Danmarks strande og kyster er et af de steder, hvor du har næsten uhindret mulighed for at nyde naturen.
På enkelte private strande må du ikke være. Det er strande, som er udlagt som have, inddraget under erhvervsvirksomhed før 1916 eller som fungerer som have- eller forsvarsanlæg.
En god tommelfingerregel er, at du må færdes og opholde dig på strande, som består af sten og sand. Har stranden karakter af en have, skal du ud i vandkanten, for at du lovligt må passere.
Privatejede arealer i det åbne land
Det er tilladt at gå og cykle på veje og stier i det åbne land, også selvom de er privatejede.
På private, udyrkede arealer, der ikke er indhegnede, må man færdes til fods fra kl. 6.00 til solnedgang.
Man skal dog tage hensyn til naturen, landbrugsproduktionen og til den private ejendomsret samt respektere de skilte, man møder på sin vej.
Ejeren kan i særlige tilfælde have lov at forbyde færdsel, hvis den er til væsentlig gene for privatlivets fred, for produktionen eller for dyre- og plantelivet, men det altid er kommunen, der afgør, om færdsel eller ophold er til gene, ikke en privat ejer.
Kilde: Friluftsrådet og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Friluftsrådet arbejder for at skabe bedst mulig adgang til natur og friluftsliv for alle danskere, og har derfor lavet et projekt, hvor de arbejder for at "stoppe skilteskoven".
- Vi har indsendt over 1000 sager til behandling af kommunerne, siger politisk konsulent ved Friluftsrådet, Kristian Jager Nykrog.
Af dem afventer 664 fortsat behandling, oplyser Friluftsrådet til TV2 Østjylland.
I mellemtiden bliver skiltene typisk stående.
Først efter kommunernes behandling, kan de så ende ved klagenævnet, hvor der kan gå flere år før sagerne bliver afgjort.
Jeg har set et skræmmeskilt - hvad gør jeg?
Har du mødt et skilt, en bom eller en anden barriere i naturen, som du er i tvivl om er lovlig, så kan du tage kontakt til kommunen.
Du kan også sende et billede af skiltet til Friluftsrådet, som ser på det og kontakter kommunen, hvilket der kan være god grund til.
- Fordelen er, at så er vi afsender, hvis ejeren er utilfreds og beder om aktindsigt. Så bliver man ikke uvenner i lokalområdet, siger Kristian Jager Nykrog.
Henvendelserne kan ifølge Friluftsrådet være med til at sikre, at kommunerne bliver opmærksomme på problemet.
- Og vi er jo rigtig glade for at se, når kommunerne prioriterer ressourcerne på at få løst de her sager, så vi kan komme ud i naturen, der hvor vi har lov til at komme ud i naturen, siger Kristian Jager Nykrog.
For at sikre flere danskere deres retmæssige adgang til naturen foreslår Friluftsrådet derfor, at man tilføjer flere ressourcer til Miljø og Fødevareklagenævnet.
- Vi har kun ros for kvaliteten af det arbejde, som Miljø- og Fødevareklagenævnet udfører. Vi kunne bare godt tænke os, at det gik hurtigere.
Læs også:
