Carsten tænder ild mod fiskefarme

Han har gjort det i et år. Hver søndag – taget ud til sin strand og tændt et bål. Han er imod de havbrug, som han frygter, vil ødelægge Djurslands kyster.

Fiskestangen står lænet op af den lilla scooter, mens Carsten Strandberg går hen til bålpladsen med sit medbragte brænde.  Han gør klar til endnu et protestbål ved Glatvand Strand på Djursland.

Førhen tog Carsten Strandberg kun turen for at fiske.

- Nogle gange kan man næsten se hornfiskene danse i havoverfladen, siger han, mens han stabler brænde til bålet.

Fiskestangen er det seneste år blevet suppleret med en lighter i bukselommen, så han kan sætte ild til sin protest mod havbrug.

- Jeg forstår ikke, at man skal ødelægge naturen, blot fordi man vil tjene nogle penge.

Carsten er indædt modstander af havbrug. En modstand som for alvor begyndte for et år siden.

- Jeg hørte om den her bålprotest mod havbrug via Facebook. Det var den lokale strandfoged, som arrangerede det. Jeg kendte ikke rigtig andre, som mødte op, fordi jeg ikke har boet her i så lang tid, men det føltes helt rigtig.

Det er svært at forklare for ham. Men han havde en rar fornemmelse i kroppen, fordi han viste sin modstand mod havbrug og sin kærlighed til naturen.

Allerede mens de første flammer brændte for et år siden, vidste han, at han ville fortsætte protesten.

- Jeg har fisket i 40 år, og jeg elsker at fiske, og jeg vil ikke miste min hobby. For mig at se, så er havbrug ikke andet end ren og skær forurening, og jeg vil ikke have, at det skal ødelægge min passion for at komme i naturen og fiske. 

Kampen om ”det miljømæssige råderum”

Kampen mod havbrug i Kattegat har været intens i flere år og tog for alvor fat, da den daværende Venstre-regering sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 22. december 2015 indgik en politisk aftale om en ny fødevare- og landsbrugspakke.

- Med den nuværende viden vil placeringerne give mulighed for en øget havbrugsproduktion på ca. 16.000 ton fisk, stod der i den senere delaftale, som satte rammerne for de fremtidige havbrug i Kattegat.

Samtidig opstod der et nyt sprogligt begreb i dansk miljøpolitik, som er blevet et stridspunkt mellem modstandere og tilhængere af havbrug i Kattegat.

- I forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken blev der identificeret et miljømæssigt råderum svarende til 800 tons kvælstof, sagde Esben Lunde Larsen i et åbent samråd i juni sidste år, da han var miljø- og fødevareminister.

Sætningen ”miljømæssigt råderum” provokerede oppositionspolitikere og miljøorganisationer fra begyndelsen.

- Det er et begreb, som er opfundet til situationen. Det er ikke noget, som er accepteret internationalt eller i dansk lovgivning, siger Nina Vetter, der er formand for den lokale miljøorganisation på Djursland, BLAK, som kæmper mod havbrug.

EU-Kommissionen har dog fastslået, at begrebet ikke eksisterer i EU-lovgivningen.

Begrebet er blevet brugt af Esben Lunde Larsen, efter en rapport viste, at Danmark har udledt mindre kvælstof i Kattegat end den maksimalt tilladte forurening.

Argumentet er derfor, at der er plads til mere udledning i Kattegat, uden at vi bryder vores aftale med de andre lande i det såkaldte HELCOM-samarbejde for stater, der grænser op til Østersøen.

For modstandere er det sort snak, når Esben Lunde Larsen i samme samråd sagde, at han ikke påstår, at ”der er god miljøtilstand i Kattegat i dag.”

- Jeg kalder det lidt spøgefuldt grådighedsrummet, fordi man fra regeringens side har udpeget nogle store havarealer, som man forærer kvit og frit, siger Nina Vetter fra BLAK.

I dag er der en ny miljø- og fødevareminister. Han hedder ikke længere Esben Lunde Larsen – men Jakob Ellemann-Jensen. Men holdningen til havbrug. Den er uændret. Jakob Ellemann-Jensen fastholder, at der er plads i Kattegat til havbrug.

- Vi har en ambition om at styrke akvakultur-erhvervet, fordi det faktisk er noget, som vi er gode til. Det er noget, som der er et stort marked for, men det skal ske i balance med miljøet, og jeg forstår godt den frygt, man kan have nogle steder. Men vi kommer selvfølgelig ikke til at strø tilladelser ud til højre og venstre, siger Jakob Ellemann-Jensen fra partiet Venstre.

Hvorfor reagerer du ikke på den bekymring?

- Jeg reagerer bestemt også på den bekymring, men den rigtige reaktion er ikke at slippe alt, man har i hænderne. En rigtig reaktion er at sikre den rigtige balance mellem miljø og fødevarer.

Ikke enlig protest: Erhvervsfiskere og Greenpeace i fælles protest

På stranden ved Glatved har Carsten Strandberg fået gang i bålet.

Han er 48 år. Han er ikke en af dem, der er gået på gaden mod krigen i Syrien.  Delt blomster ud for et parti under en valgkamp eller klippet hegn op ind til minkfarme. Han har aldrig før protesteret mod noget.

- Det er nok, fordi jeg har fået mere erfaring med alderen og kan se, hvad der sker med vores natur. Da jeg var en knægt, som stod og fiskede i Limfjorden, da tænkte jeg ikke over det, når slagterierne dumpede blod og andre affaldsprodukter i vandet. Det gør jeg nu, siger han.

Hans bål syner ikke af meget i forhold til de store vidder ved stranden, men selvom han ofte står alene ved bålet, er han ikke alene om at protestere imod havbrug ved Kattegat.

Modstanderne tæller mennesker fra alle samfundslag og politikere på kryds og tværs af partiskel. Under sidste kommunalvalgkamp gik den daværende borgmester i Syddjurs, Venstre-manden Claus Wistoft, direkte imod hans egen regerings holdning i en valgkampsvideo med overskriften ”Ingen havbrug ved Djurslands kyster”:

- Jeg har som borgmester i Syddjurs bevist, at jeg har modet til at gå op imod min egen regering, når der er behov for det, sagde han og fortsatte:

- Vi har fået nogle synlige aftryk på den lov, der nu er vedtaget, som betyder, at det bliver helt utroligt svært at få etableret nogle havbrug her ud for Djursland.

Selv erhvervsfiskere fra Grenaa har vist deres modstand havbrugsplanerne, da Grenå Fiskeriforening var medunderskriver på et læserbrev i Politiken blandt andet sammen med Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.

Den kombination af foreninger og erhverv er sjældent set på samme side i en havsag.

Havbrugsansøger: Den mest miljøvenlige kødproduktion

Den nyopstartede virksomhed North Sea Steelhead er en af dem, som båltænderen Carsten Strandberg har svært ved at acceptere. Firmaet har søgt om tilladelse til at placere havbrug syv steder i Kattegat.

Johan Nielsen, der er medstifter af firmaet og marinbiolog med speciale i akvakultur, vedkender, at havbrug forurener. Men han mener også, at det er uundgåeligt – for det er naivt at tro, at fødevarer kan skabes uden at påvirke omgivelserne.

- Fødevareproduktion er jo et af de største problemer i hele verden. Man kan ikke pege på en fødevareproduktion, hvor der ikke er et miljøaftryk. Så hvis man mener, vi skal have noget at spise, så bliver vi nødt til at lave nogle fødevarer, siger Johan Nielsen og tilføjer:

- Så der er ingen tvivl om, at det forurener - men når det er sagt, så er havbrug en af de mere fornuftige og mere effektive produktionsformer, siger han.

Johan Nielsen sammenligner produktionen af fisk i havbrug med eksempelvis køer, hvor man bruger mere foder til én ko, sammenlignet med foder til en fisk.

- Dem, der kritiserer havbrug og går ned og køber en burger, har jo lidt misforstået det, lyder det fra Johan Nielsen.

Hos Verdensnaturfonden anerkender seniorbiolog Peter Blanner, at  den samlede miljøomkostning ved havbrug er langt mindre end ved andre typer af kødproduktion.

- Men producenterne og det politiske flertal er nødt til at forholde sig til de miljømæssige konsekvenser, siger han og fortsætter:

- De miljømæssige forhold i samtlige indre danske farvande er i forvejen dårlige og konsekvenserne af en merudledning af kvælstof i Kattegat vil forhale en forbedring med 50-100 år. Så i dette område er det  overhovedet ikke fagligt forsvarligt at øge belastningen på miljøet.

Samtidig påpeger Peter Blanner, at Miljøstyrelsens egen basisanalyse for Danmarks Havstrategi viser, at der er en dårlig miljøtilstand i Kattegat.

- Så hvorfor overhovedet begynde at tillade yderligere udledning af kvælstof direkte i havet, når vi nu har en miljøvenlig teknologi på land? spørger Peter Blanner.

Verdensnaturfonden mener nemlig, det er okay at bevare de nuværende 19 havbrug, som der allerede er i dag, men at fremtidige opdræt skal ske på land.

- Der er allerede gode eksempler på recirkulerede anlæg, hvor miljøeffekterne er minimale og hvor økonomien tegner lovende. Og der er adskillige havne med ledige havnebygninger, der åbent har inviteret erhvervet til at komme indenfor, siger Peter Blanner. 

Man må bevare håbet

Mens bålet langsomt brænder ud på Glatvand Strand, har Carsten Strandberg kastet sit blink ud i havet.

Denne aften er bølgerne for store og havet for oprørsk til, at nogen fisk bider på.

 - Jeg er helt klar over, at mit bål i sig selv ikke kan få stoppet havbrug, men et eller andet sted må man starte. Jeg er ikke politiker, og det her er min måde at vise min protest og mit håb, siger han.

Din kritik bygger ikke på fakta, men fejlagtig information og skræmmekampagner, mener havbrugsansøgerne. Hvad tænker du om det?

- Men det forurener jo. Det er jo problemet. Jeg har læst artikler fra Norge, og der har de bevist, at der ligger meget slam på bunden, selvom fjordene er dybe deroppe.  Jeg vil gerne have, at folk kan komme og fiske, dykke eller bare nyde naturen, men det tror jeg bliver ødelagt, hvis de havbrug kommer.

Han står alene ved bålet. Det har han gjort tit. Han er glad for, at de lokale politikere kæmper mod havbrugene. Men han drømmer om, at flere af Djursland borgere forstår alvoren.

At kysten hver søndag ville være fuld af små protestbål som hans.

Tekst: Thomas Gam Nielsen og Louise Gram Søndergaard

Foto og redigering: Søren Bank

Grafisk tilrettelæggelse: Kristine Helms

Af TV2 ØSTJYLLAND