Bente er færdig med at skamme sig: - Det har været hele kampen værd

Bente Skorstengaard står foran spejlet derhjemme. Hun ser på sig selv, mens hendes mund former ordene igen og igen: Jeg er intet. Jeg er intet. Jeg er intet.

Den nu 49-årige kvinde er på dette tidspunkt, i 2017, nede i et dybt, sort hul.

Det er som om, hun har sluppet taget i virkeligheden, og hun er bange for at blive sindssyg. Hun føler, hendes identitet smuldrer. Hun findes ikke mere.

Og den direkte årsag, fortæller hun, er hendes psykolog.

- Fra han begynder at kalde mig slave, og jeg ikke længere må have et navn, da kan jeg heller ikke længere selv se mig som Bente. Jeg er ikke et menneske længere.

For om dagen går Bente Skorstengaard til behandlinger hos psykologen for at få hjælp til angst og traumer, blandt andet fra en barndom, hvor hun var udsat for flere svigt og overgreb.

Men om aftenen er hun psykologens slave. Hans ejendom. Og det nedbryder hende psykisk, mens det står på. Han bestemmer over hende, og hun skal føje hvert et ord og hver en ordre, han giver hende. Ordrerne får hun både, mens det står på, men også via talrige sms’er, som psykologen sender til hende inden deres aftenmøder:

Er Slave B klar til at sluge sin herres pik?

Når slave B er ankommet skal hun afklæde sig og kravle hen til soveværelsesdør. Slave B banker tre gange og kravler først ind, når der bliver sagt: kom ind B. Herefter knæler ved siden af sengen med bøjet hoved. Aldrig øjenkontakt med din herre.

Ingen skuffede sms'er og andet pis. B kan give blowjob og blive kneppet som jeg har lyst. Alt andet har ingen plads. Adlyd og læg krop til.

Med tiden blev hun mere og mere nedbrudt af hans behandling.

- Jeg følte, at jeg ikke længere var nogen. Kun hans slave og ejendom. Min identitet som menneske var væk, og det er det mareridt, jeg også ryger i i dag, når jeg har det dårligt, fortæller Bente Skorstengaard.

Ændrer loven

Bentes mareridtsagtige psykologforløb blev dækket i stort set alle medier, da sagen endte for retten i 2019. Blandt andet i anden sæson af DRs podcastserie ”Det perfekte offer”, som udkom lige efter, psykologen blev kendt skyldig i byretten.

Sagen har siden betydet, at tilsynet med psykologer er blevet diskuteret. For selv mens politiet undersøgte sagen og de mange hundrede sms'er, kunne psykologen fortsætte med at tage patienter. Godt nok var han frataget sin autorisation, men som ikke-autoriseret psykolog kunne han fortsat have patienter, der ikke kom med en henvisning, men derimod betalte selv.

For ikke-autoriserede psykologer er ikke omfattet af tilsyn, og det er netop dét, som regeringen nu vil ændre.

Slut med at skamme sig

I byretten blev psykologen i 2019 kendt skyldig i groft misbrug af en patients – Bentes – afhængighed af hans behandlinger, hvorved han derfor havde kunnet udnytte hende seksuelt. I podcasten medvirkede Bente dengang som ”Sara”, men i dag står hun frem med både ansigt og navn. For hun er færdig med at skamme sig.

- Den sidste gang jeg var på vej i bil for at vidne mod psykologen, da sagen kørte for anden gang i landsretten, kan jeg huske lige så tydeligt, at jeg sagde, at jeg var løbet tør for skam. Jeg har skammet mig så meget, at nu kan jeg ikke skamme mig mere. Og har heller ikke nogen grund til det. Og sådan har jeg det stadig. Det er ikke mig, der skal skamme mig, siger hun.

Og rettens afgørelse viste med tydelighed, hvor skylden var placeret. Det betød alt for Bente Skorstengaard.

- Det at have rettens ord for, at jeg var uden skyld i det, der skete, men at skylden var hans, var en kæmpe anerkendelse af, hvad der var foregået. Og at det ikke var min skam. Det var hans.

Forholdet og terapien begynder

Bente Skorstensgaards terapi begynder i 2014. Hun har deltaget i et kursus hos psykologen, der dengang drev en større psykologklinik i Risskov, og hun har et positivt indtryk.

Hans CV står skarpt. Han er anerkendt af mange både psykologer og psykiatere, han giver forelæsninger, udgiver bøger, og han er både venlig og tillidsvækkende.

Bente selv står på dette tidspunkt et virkeligt dårligt sted i sit liv. Hun lider af angst og er samtidig presset af en syg ægtefælle, to små børn og en tvangsauktion af familiens gård.

- Så jeg starter i et forløb med ham, og det er ret godt. Han er dygtig. Der er jo ikke noget, der er sort/hvidt, og han kan virkelig nogle ting.

I det første års tid arbejder Bente og psykologen regulært med hendes angst og med flashback til nogle af de traumer, der kan holde hende vågen om natten. Men lidt efter lidt begynder psykologen at ændre sig.  

- Han begynder at ville give mig lange kram, fordi jeg skal lære fysisk kontakt, og lære at jeg ikke skal være bange for kram. Han begynder at bruge det, når han synes, jeg har været dygtig. Så får jeg et langt kram.  Han er enormt venlig og fortæller mig, at jeg skal nok blive helt rask, og han kan fjerne det hele, og jeg er simpelthen så tryg.

Endelig, føler Bente, er der én, der måske har nøglen til at få bugt med hendes indre dæmoner. Hvis bare hun gør, hvad han siger, skal det nok gå godt.

Alligevel bliver hun indimellem bange og reagerer på sin impuls til at flygte fra det hele. Hun skriver og aflyser konsultationer eller skriver, at det hele ikke nytter noget. Så hiver han hende venligt tilbage. De aftaler derfor, at det er psykologen, der bestemmer, hvornår terapien skal afsluttes. Alt er godt, synes Bente.

En slave bliver til

En fredag eftermiddag efter terapi siger psykologen, at det snart er tid til, at Bente skal fortælle om det første seksuelle overgreb, hun var udsat for, da hun var 11 år. Bente indvilger og fortæller det hele, og hun får at vide, at hun skal øve sig i at være i det, der skete. Men øvelsen er voldsom for hende, og PTSD´en slår ud på vej hjem.

 - Jeg kan ikke være i mig selv bagefter. Jeg har det enormt dårligt, og har en følelse af at være det barn igen, der var udsat for de overgreb.  

Derfor skriver hun til psykologen om aftenen. Og han svarer, at hun kan komme hjem til ham. Bente kører turen tilbage til Risskov.

- Og han holder om mig, giver mig lange kram, og vi ligger og holder om hinanden, og PTSD’en falder efterhånden til ro.

Men aftenen ender alligevel helt forkert. For da de skal sove, dyrker psykologen og Bente sex. Noget hun fortryder allerede næste dag, da hun kommer hjem. Hun skriver til psykologen.

- Jeg skriver, at vi bliver nødt til at snakke om det, der er sket. For jeg synes ikke, det er optimalt. Han svarer tilbage, at jeg kan komme hjem til ham og snakke det igennem. Men da jeg ankommer, ligger han nøgen på gulvet og ser film, og vi har sex igen.

Bente er suget ind i et virvar af følelser. For samtidig med, at hun går i behandling med sine alvorlige belastningsreaktioner og angst, er hun samtidig både fascineret og nærmest forelsket i psykologen. Og hun vil gøre alt for at få hans blik og omsorg. Og ikke mindst det kram, som bliver hendes betaling for sex. Et varmt og omsluttende kram, når det er overstået.

- Når jeg ser tilbage på det i dag, så slog den ene hånd, og den anden aede. Lidt som jeg har oplevet i andre relationer. Og jeg ville jo gøre alt for, at han bare syntes, at jeg var god nok.  Bare et splitsekund. Og det eskalerede jo så bare stille og roligt, og blev mere og mere voldsomt.

Trusler og afhængighed

I de følgende måneder bliver psykologens krav om sex til Bente mere og mere insisterende og dominerende. Bente skal underkaste sig ham, og han er hendes herre, der dominerer og bestemmer alt over hende.

TV2 Østjylland har læst de mange hundrede sms' er, de skriver sammen i perioden. Som tiden går, bliver tonen tydeligt mere skarp. I begyndelsen af dominansen skriver han for eksempel:

Læg kluns i stuen. Jeg er i soveværelset. Ingen tale. Kun berøring. Læg dig foran mig. Gør hvad jeg siger.

Medbring mandelolie næste gang og hvis din herre beder om det, så smører du dig selv og ham. Forstået?

Men efterhånden er psykologens dominans total og Bentes ydmygelse det samme.

Du kan møde i din herres hus kl 21.30. Afklædning i soveværelse og efterfølgende kravle med bøjet hoved hen til din herre i stuen. Han giver ordrer. Efter slavearbejde viser din herre to fingre, hvilket betyder at dagens arbejde er klaret og slave B stille kan klæde sig på og drage hjem.

Husk total ydmyghed. Ingen tale ret og 100 % lydighed.

Du er ikke andet end en husslave.

Når Bente ser tilbage i dag, har hun svært ved at forstå, at det skete.

- Jeg har aldrig troet, at sådan noget skulle ske for mig. Jeg er selv uddannet inden for sundhedssystemet og arbejdet i psykiatrien. Jeg plejer at være relativt jordbunden, men han formåede virkelig at hjernevaske mig.  Min trøst er, at han havde så mange tilhængere, både læger og psykiatere, så jeg var ikke den eneste, han formåede at manipulere.

Men oven i fascinationen og forelskelsen, er en frygt for psykologen også kommet snigende. For han har i en situation undervejs truet Bente med, at hun skal indlægges, hvis hun ikke adlyder. Det frygter hun nu kan ske igen, ligesom hun frygter, at hun dermed kan miste sine børn. Og samtidig er hun bange for, at psykologen stopper behandlingerne, som hun er så afhængig af.

- Jeg blev enormt afhængig af ham, fordi han var den, der tog min angst, og han var den, der gav mig den der følelse af, at det skal nok gå. Han havde løsningen på det hele. Hvis ikke jeg havde det holdepunkt i mit kaotiske liv, så havde jeg intet.

Og ligesom psykologen afgør, hvornår Bentes terapi skal afsluttes, så overfører han samme aftale til deres seksuelle forhold. Han er herren. Hun er ejendelen, og han bestemmer, om hun kan frigives.

Flere gange undervejs beder Bente om, at det skal stoppe. Det fremgår ikke altid klart af sms´erne, om det er terapien eller forholdet, men hver gang er svaret, at hun ingen bestemmelse har. At hun er hans slave. Og på spørgsmålet om, hvorfor hun finder sig i det, siger hun i dag:

- Det er lidt ligesom at spørge kvinder, der bliver slået, hvorfor de vender tilbage til manden, der slår. Det er jo igen fordi, at jeg var enormt afhængig af ham. Den der glimtvise lykke, den der tryghed, jeg bare higede så meget efter. Jeg følte, han var den, der kunne kontrollere min angst. 

Slut på forholdet

Til sidst i forholdet er Bente Skorstengaard så nedbrudt, at hun dårligt hænger sammen. Hun kan ikke spise, hun har ingen kræfter, og hun har tabt sig voldsomt. Alligevel mener hun ikke selv på dette tidspunkt, at det har noget med slave-forholdet at gøre. Hun er stadig helt afhængig af psykologens behandling. Og samtidig er sessionerne i lejligheden blevet ekstreme, fortæller Bente.

 - Jeg skal lægge mit tøj og kravle nøgen ind. Nogle gange skal jeg bare ligge i et hjørne og vente på, at han giver ordre til, hvad jeg skal, og forstå, at jeg er ingenting.  Nogle gange skal jeg ligge og sige flere gange: Jeg er intet. Jeg er din slave. Jeg har ikke noget navn. Jeg er intet. Eller jeg skal ligge foran hans fødder nøgen og være stille, mens han ser film og drikker rødvin.

Den sidste gang, Bente besøger psykologen i privaten, føler hun sig så misbrugt og ydmyget, at hun betror sig en anden sundhedsfaglig person med norsk baggrund. En stærk hånd fra virkeligheden rækker nu ind i Bentes destruktive verden af intethed og trækker hende ud.

- Da jeg fortalte hende, hvad der skete, kunne jeg næsten høre de norske fjelde rumle. Hvis jeg ikke havde haft hende, så er jeg ikke sikker på, at jeg havde klaret mig igennem det. For på det tidspunkt var jeg så hjernevasket, at jeg ikke vidste, hvad der var rigtigt og forkert.  Hun har hele tiden stået bag ved mig og sagt, at det er rigtigt, det du gør, og at det skulle anmeldes, at det var forkert.

Oprejsning i retten

Da retssagen endelig kører i 2019, er Bente et rystende nervevrag. Hver nat har hun voldsomme mareridt om, at ingen tror på hende. Angsten for hvad der sker indeni hende selv, hvis hun ikke bliver troet på, er total.

- Jeg lignede, jeg ved ikke hvad. Jeg kunne næsten ikke trække mig rundt. Jeg var bange for alting, og jeg havde slet ikke lyst til at leve mere. Jeg levede kun, fordi mine børn var der. Dem vil jeg aldrig forlade.

Bevisbyrden i retten er dels Bentes udsagn, men også omkring 800 sms´er, udvekslet i perioden fra oktober 2016 til marts 2017, hvor det seksuelle forhold står på.  

I retten nægter psykologen sig skyldig. Han forklarede de mange sms'er sådan her:

- Hun var på grund af historier fra hendes fortid bange for blandt andet at blive voldtaget, så derfor skriver jeg sådan som rollespilsagtig terapi. Hun bliver udsat for ord og temaer, som hun tidligere har været udsat for. Men det var rollespil, sagde han i retten.

Psykologen forklarer også, at han aldrig havde haft et seksuelt forhold til Bente. Derimod, sagde han, havde Bente flere gange udtrykt ønske om et seksuelt forhold til ham, at det var en del af hendes fantasiverden.

Men retten tror ikke på psykologens udlægning. Retten tror på Bente og beviserne i de mange sms´er. Psykologen blev den 9. oktober 2019 idømt tre måneder fængsel.

- Det, at jeg fik medhold, og at der blev hørt på mig, det gjorde, at jeg rejste mig lidt efter lidt. Det har også været min styrke og heling siden da. Jeg ved ikke, om jeg har været her i dag på samme måde, hvis ikke jeg havde fået den oprejsning. Det betød, at det var kampen værd.

Alle psykologer under tilsyn

Fra Bente i 2017 melder psykologen til politiet, og indtil dommen falder, mister psykologen midlertidigt sin autorisation. Men det stopper ham ikke.

For som ikke-autoriseret psykolog kan han stadig fortsætte med at tage private klienter. Han kan ikke længere få patienter henvist fra andre sundhedspersoner, for eksempel læger. Men han kan stadig praktisere for de klienter, der selv betaler og ikke har en henvisning.

Denne del af psykologers praksis er nemlig ikke omfattet af tilsyn fra myndighederne. Et faktum der dengang rystede Bente Skorstengaard.

- Hvis han ikke kunne stoppes, hvordan kunne man så forhindre, at han gjorde flere fortræd? Alle de patienter, der måske sad og forgudede ham, som jeg gjorde, hvornår gik han i seng med den næste patient? Der er jo ikke nogen, der stopper noget. 

Blandt andet på baggrund af sagen fra Risskov er der derfor nu – seks år senere – en lovændring på vej.

Sundhedsminister, Sophie Løhde, har varslet som en del af regeringens kommende lovpakke, at der fremover skal være tilsyn med alle psykologer. Fremover skal alle, der kalder sig og arbejder som psykologer, derfor have autorisation.

Og det giver mulighed for i højere grad at komme de brodne kar til livs, mener Dansk Psykolog Forening.

- Vi har i alle årene haft opmærksomhed på de her grelle og ulykkelige sager, og haft et ønske om, at der skulle ske en ændring. Og derfor er vi glade for udspillet om at ændre tilsynet, så det kommer til at omfatte alle, der virker som psykologer, siger Dea Seidenfaden, der er forperson for Dansk Psykolog Forening.

Som at vinde i lotto

Bente, der i dag bor i Hadsten, har siden sagen sluttede fået tilkendt førtidspension. Både på grund af angsten og PTSD’en fra tidligere traumer, men også på grund af de ydmygelser, hun var udsat for af sin psykolog.

Og selvom sindet stadig er skrøbeligt i dag, og hun kan have både lammende flashbacks og mareridt om natten, så har hun det godt.

- Da det hele sluttede, havde jeg det virkelig, virkelig dårligt. Jeg havde voldsomt meget angst og svært ved at være nogle steder.  I dag har jeg fået en helt anden ro i mit liv, og jeg har det væsentligt bedre. Jeg er jo faktisk nået dertil, at jeg må godt være til, og jeg må sige, hvad jeg vil. Jeg har også en plads her i livet.

Bente Skorstengaard kan stadig have svært ved at indgå relationer, og der er langt til at forestille sig et parforhold igen. Der er også stadig ting, hun helst undgår.

- Altså for eksempel kan jeg græde mig gennem en helt almindelig gynækologisk undersøgelse hos lægen. Men alt det er småting i forhold til at tro på sig selv igen.

Og med udsigten til, at hendes kamp dengang for at gøre opmærksom på et tilsyneladende lemfældigt tilsyn med psykologer, nu faktisk bærer frugt, siger hun:

- Jeg vil næsten hellere have, at loven bliver ændret, end jeg vinder i lotto. Det har været hele kampen værd.  Det er bare fantastisk, andet er der ikke at sige. 

Vi har spurgt Bente Skorstengaards tidligere psykolog, hvad han siger til de ting, der blev fremført i retten dengang og nu af Bente Skorstengaard. Men psykologen ønsker ikke at deltage i et interview eller medvirke i denne artikel.