Får nu råd til første klasse: Stor milliongevinst vundet på banegård

Onsdag aften er en dansker blevet en hel del gladere. En onsdagslotto købt på Aarhus Hovedbanegård er nemlig over otte millioner kroner værd.

Det kan pludselig blive en meget bedre togtur, hvis man inden afrejsen svinger forbi banegårdens kiosk og køber en lotto-kupon. Det er en dansker, der nu er lottomillionær, et tydeligt bevis på.

Onsdag aften blev der nemlig fundet en heldig vinder af en andenpræmie i Danske Spils Vikinglotto. Kuponen har nu en værdi af på 8.133.457 skattefri danske kroner.

- Personen, der havde fanget seks rigtige vindertal, har købt sin kupon i 7-Eleven kiosken på Aarhus Hovedbanegård - og får nu formentlig råd til at rejse på første klasse på de næste mange togture, lyder det fra Danske Spil.

Spiludbyderen har endnu ikke talt med vinderen og kan derfor ikke oplyse mere om, hvem personen er.

Onsdagslottoens førstepræmie blev ikke udtrukket, så i næste uge stiger førstepræmiepuljen til 116 millioner kroner.

Vindertallene

Første millionær fra Hammel

Det er ikke første gang, at der er vundet mange millioner kroner i onsdagslotto-kuponer købt i Østjylland. Årets første millionær blev således udklækket i Hammel, hvor en spiller havde købt sin kupon til trækningen den 2. januar i Centerkiosken.

Kuponen viste sig at være 4.381.215 kr. værd.

quote Det er sjovt, at det lige er onsdagslotto-kuponerne, som der er held med, for det er den laveste af lotto'erne rent omsætningsmæssigt. Tidligere er der vundet 1,6 og 1,8 mio. kr. her i kiosken.

Jan Lyk Eskildsen, kioskejer Centerkiosken

I første omgang efterlyste Danske Spil vinderen, som kort efter meldte sig på banen. Det viste sig at være en lokal stamkunde. 

- Vi er jo nummer 1 på pengelisten i år. Som forhandler håber man på tre ting. Enten at man selv vinder - men jeg spillede ikke i går - at der ingen vinder er så præmiepuljen stiger, eller at en kunde vinder den store gevinst, sagde kioskejeren Jan Lyk Eskildsen den 3. januar til TV2 ØSTJYLLAND.

Jan Lyk Eskildsen huskede dengang, at der tidligere onsdage er ramt seks rigtige to gange i Centerkiosken, hvor gevinsterne dog var noget mere beskedne. 

- Det er sjovt, at det lige er onsdagslotto-kuponerne, som der er held med, for det er den laveste af lotto'erne rent omsætningsmæssigt. Tidligere er der vundet 1,6 og 1,8 mio. kr. her i kiosken, fortalte indehaveren.

Birgith Hansen ny

play 76-årige Birgith kan ikke længere komme med bussen

20210121-172854-L-1920x1280we

Den nye og mere skånsomme næsetest er ankommet - her kan du snart blive testet

20200423-152111-7-1920x1311we

play Endnu en solskinsdag forude - men snart venter køligere temperaturer

010321 Hestevelfærd 2 VTR 1930.00_00_54_16.Still001

play Regeringen vil lempe dyrevelfærdsloven: På grænsen til dyreplageri, mener dyrlæge

Skærmbillede 2021-03-02 kl. 06.02.51

Dysten er i gang - byer kæmper om de mest aktive borgere

20200513-145410-3-1920x1920we

play Borgmester indrømmer: - Beslutning om ekstra grødeskæring gik for stærkt