Vandforsyningen blev akut afbrudt i landsby – nu er der nyt
Hele området har stået uden vand i hanerne.
|
|
Der er sket et brud på en vandledning i Linde nordøst for Randers, og det har ført til, at vandforsyningen til hele byen og omegnen blev afbrudt.
Det oplyser Vandmiljø Randers på sin hjemmeside.
Der er ved et uheld er gravet hul på en vandledning, oplyser Vandmiljø Randers til TV2 Østjylland.
For at udbedre skaden var det i første omgang nødvendigt at lukke for vandet i området, indtil reparationen er fuldført.
Det forventedes først at være ordnet omkring klokken 12.00, men senere forlød det, at det på grund af opgavens kompleksitet formentlig først bliver omkring klokken 16.00.
Det er blandt andet en masse andre ledninger i jorden på stedet, der gør, at det forsinkes. Ellers risikerer man at beskadige endnu mere.
Lukning begrænset
Kort før klokken 13.00 melder Vandmiljø Randers nu, at det er lykkedes af begrænse lukningen til ét område. Derfor er det nu kun ejendomme på Lindevej samt én adresse i Lindegårdsvej, der mangler vand.
Resten af de berørte matrikler kan godt begynde at tænde for vandet igen.
Efter genåbningen kan der forekomme kortvarig misfarvning af vandet, hvilket ifølge Vandmiljø Randers ikke er skadeligt. Det anbefales at lade vandet løbe, indtil det bliver klart igen.
Indbyggerne i Linde og opland opfordres til at holde sig opdateret om situationens udvikling via Vandmiljø Randers’ hjemmeside.