Sydøstjyllands Brandvæsen er mandag aften i gang med at slukke en brand i Brædstrup.
20.51 indløb en melding om, at der var brand de to biler i en garage.
Branden fik hurtigt fat i taget på garagen og spredte sig efterfølgende også til huset.
- Branden har spredt sig til beboelsen, der har fået kraftige brandskader. Der var en person hjemme, men hun er kommet ud og har det efter omstændighederne godt, fortæller Aqqaluk Petersen, der er indsatsleder ved Sydøstjyllands brandvæsen.
Mandag aften omkring klokken 22 er branden under kontrol, men efterslukningsarbejdet fortsætter lidt endnu.
Det er endnu for tidligt at sige, hvad der var årsag til branden.