Annes ro er afløst af uvished i byen, der risikerer at blive begravet

Et kæmpe chok!

Sådan husker Anne Askov reaktionen på den besked, hun får på borgermødet tirsdag den 16. januar.

Beregninger viser, at Ølst risikerer at blive begravet under fem meter jord.

Anne Askov er gået til mødet efter en måned, hvor situationen på virksomheden Nordic Waste er eskaleret dag for dag. Nu håber hun på nogle beroligende svar, men i timerne op til borgermødet cirkulerer der pludselig en rapport, der opridser et surrealistisk scenarie, hvor jordskreddet langsomt vil fortære den by, hun bor i.

Med et står det klart, at situationen kan få meget vildere konsekvenser, end Anne Askov og de øvrige beboerne i Ølst på nogen måde havde forestillet sig.

- Hvad betyder det her for os og vores hus, som vi har lagt så mange kræfter i at bygge om? Jeg er positivt anlagt, men man får da lidt ondt i maven, siger hun.

Den dystopiske melding fra kommunen er den foreløbige kulmination på en måned, der har vendt livet på hovedet for folk i byen. Ølst er på alles læber, og medierne valfarter til.

- Jeg tror først omfanget af det her går op for os, da vi ser Ølst på kortet i Aftenshowet. Nu ved alle, hvor Ølst er placeret. Nu er vi pludselig centrum, siger Anne Askov.

Den opmærksomhed kunne de godt have brugt lidt før, føler hun. For i Ølst har snakken gået i flere år.

I februar 2022 vækker det bekymring i lokalområdet, da Randers Kommune giver Nordic Waste tilladelse til at udvide aktiviteterne i lergraven. Og i januar 2023 kommer det frem, at vand fra Nordic Waste løber direkte ud i Alling Å efter en lækage fra et vandbassin.

Lokale borgere med kendskab til området har flere gange råbt op i bekymring for, om der er styr på situationen. I dag står det klart for enhver, at det på ingen måde var tilfældet.

Anne Askov og hendes mand, Alexander, overtager huset med det røde tag i Ølst den 1. februar 2018.

Den lille landsby med godt 400 beboere ligger gemt i det bakkede landskab mellem Alling Å og Gl. Århusvej, omgivet af marker og skov, knap ti kilometer syd for Randers.

- Der var noget herude, der hev i mig, og beliggenheden var god. Hvis vi endte med at arbejde i Aarhus eller Randers, ligger Ølst midt imellem med en bus, der kører til begge byer. Vi ville gerne bygge om i noget, der var etableret, så vi bød og fik huset, og så gik vi i gang, fortæller hun.

Annes mand er murer, og de har derfor kigget efter et hus med muligheder, hvor han kan bruge sine færdigheder, og det har de fundet.

- Det trænger til en kærlig hånd, så vi river alle gulve op og flytter nogle vægge, så det passer lige til vores familie. Det er helt perfekt til os, fortæller hun.

Og Ølst viste sig også at være perfekt.

- Vi elsker det. Vi har vildt gode naboer og en nabokone, hvor jeg altid kan ringe, og så kigger hun efter ungerne. Børnene elsker hende, som var hun en bedsteforælder, siger Anne.

Nabokonen stod også klar med løsningen, da Anne startede sit firma som terapeut og trivselsmentor. Hun manglede et sted at være med sine klienter, da blikket faldt på naboens gamle togvogn.

- Jeg spurgte, om jeg måtte låne togvognen, og efterhånden som jeg fik flere klienter, spurgte hun, om jeg ikke bare skulle have den, og det ville jeg gerne.

Kombinationen af en hyggelig togvogn i en lille landsby viste sig at være ideel for hendes klienter, der kæmper med stress, angst og depression.

- Mange vælger mig til, fordi de ikke skal ind midt i en by og møde nye mennesker. De kan komme herud, hvor der er ro, forklarer hun.

Og for Anne Askov er det lige præcis det, byen kan.

- Ølst er ro og tryghed. Når jeg har været på ferie, ved jeg, at jeg skal herhjem og finde ro. Vi er så glade for det her.

Men Anne og hendes mand er ikke de eneste, der kommer til byen mellem bakkerne i 2018. 

Samme år triller de første lastbiler ind i den gamle lergrav syd for byen læsset med mere eller mindre forurenet jord fra ind- og udland.

Under mottoet: ”Vi giver jorden nyt liv” sætter folkene bag Nordic Waste sig for at gøre en forretning ud af at modtage og rense forurenet jord.

Der er blandt andet kørt jord ind fra PFAS-forurenede områder og fra en nedlagt losseplads i Norge. Leret i undergrunden sikrer, at de forurenende stoffer i jorden ikke siver ned i grundvandet, så umiddelbart giver det god mening, at virksomheden ligger lige der. Og for borgerne i Ølst var der udsigt til et rekreativt område på sigt.

”Vi har forpligtet os til at fylde lergraven med jord og gendanne et nyt naturområde med skov, dal og søer på det gamle lergravsområde,” lyder det lovende på  virksomhedens hjemmeside.

Og lergraven bliver da også fyldt op. Fra de første lastbiler kører til Nordic Waste i 2018, til ledelse og medarbejdere pludselig forlader stedet i december 2023, er der kørt enorme mængder jord op i bakkerne.

Nordic Waste har tilladelse til at modtage 1.000.000 ton jord om året. Men i takt med at bjerget af jord vokser, stiger bekymringen blandt beboerne i Ølst – særligt blandt dem, der har boet i området i mange år. De kender til forholdene og ved, at jorden og leret flytter på sig.

- Virksomheden har været omtalt i byen nogle gange. Der var en del røre, da de ville udvide, og folk var ret utilfredse. Ellers har vi mest mærket det i forhold til, at der har været meget tung kørsel herude, siger Anne med henvisning til lastbiltrafikken.

Men en lokal virksomheds ageren er ikke det, der fylder mest, når man har et hus, der skal renoveres, og der skal laves mad og købes bleer.

Anne og Alexander får en datter i 2020 og en søn året efter. Så mens den enorme bunke jord vokser sig stadig større få hundrede meter fra deres hjem, er de travlt beskæftiget med familieliv og husprojekter.

Sideløbende passer Alexander sin murerforretning, og Anne kører sit firma som terapeut og trivselsmentor fra den ombyggede togvogn.

Familien har med andre ord skabt sig en god og tryg tilværelse i Ølst.

På Nordic Waste har tingene i mellemtiden udviklet sig markant mere kritisk. På et tidspunkt begynder jorden at skride, og i december 2023 står det klart, at ledelse og medarbejdere ikke længere kan styre kræfterne i de enorme mængder jord.

11. december skriver Nordic Waste i en pressemeddelelse, at et betydeligt jordskred fører til omfattende skader, og flere bygninger på virksomhedens område er beskadiget og må rives ned.

- Fra den ene dag til den anden holder der mange biler uden for Nordic Waste langs cykelstien. Vi undrer os over, hvad der sker deroppe, men vi får ikke rigtig noget at vide, siger Anne.

Den 16. december kører hun selv forbi området og kan konstatere, at der er hektisk aktivitet, selv om det er lørdag.

- Vi skal hente mad til en julefrokost, og der er der pludselig endnu flere biler, end der har været i dagene før. Der er et eller andet, der ikke er, som det plejer at være, husker hun.

Og nu går det stærkt. Hen under aften gennemfører politiet en større omlægning af trafikken i Ølst og spærrer Gl. Århusvej, der løber forbi lergraven lige syd for byen.

Ifølge vagtchefen ved Østjyllands Politi er situationen i området "kritisk". Jorden skrider med adskillige meter i døgnet og risikerer at ende på Gl. Århusvej. Randers Kommune iværksætter afværgeforanstaltninger på grund af overhængende fare for forurening af Alling Å.

- Da er vi i chok. Hvad er omfanget af det her? Vi begynder at tænke over, hvad det betyder for os, for jeg plejer at tage bussen til møder i Aarhus. I mit firma er jeg ved at oprette et nyt tilbud i forhold til skolevægring, hvor jeg gerne vil samarbejde med skoler i Favrskov og Aarhus, og da tænker jeg, om det her kommer til at stå i vejen for det. Men jeg tænker også, at det nok er ovre i løbet af et par uger, siger Anne Askov.

Sådan går det ikke. Mens resten af landet går på juleferie, kæmper mandskab med at omlægge Alling Å for at forhindre forureningen fra området i at sprede sig ned gennem vandløbet og ud i Randers Fjord. Miljøministeren kommer også til Ølst og konkluderer, at man står med ”en af de alvorligste trusler mod miljøet lige nu”.

Et par uger inde i det nye år kalder Randers Kommune så til borgermøde i Ølst tirsdag den 16. januar.

- Der er en trykket stemning. Folk sidder med korslagte arme, og man kan mærke, at der er noget i luften, husker Anne.

Og hvis beboerne i Ølst har regnet med at få at vide, at der er styr på situationen, kan de godt tro om igen.

Ifølge en rapport fra ingeniørfirmaet COWI kan jordskreddet ikke stoppes inden for overskuelig fremtid, og foruden den foruroligende melding om et ’worst case scenario’, hvor byen vil blive dækket af jord fem meter over terræn, indeholder kommunens præsentation punkter om potentielt forurenet drikkevand og risikoen for forringelse af ejendomsværdien.

På plussiden pointerer borgmesteren, at retningen på jordskreddet kan styres, så man undgår at byen begraves. Men det er også åbenlyst, at opgaven er vanskelig, fordi man bevæger sig i ukendt terræn. Jordskred af den kaliber er uden fortilfælde i Danmark.

Flere punkter i gennemgangen giver et indblik i, hvad kommunen er oppe imod. 

For eksempel bemærkes det om et løsningsforslag, at det aldrig er prøvet før. Et andet sted fremgår det, at det ikke er muligt at gennemregne de mulige løsninger, fordi situationen udvikler sig time for time, og endelig konstateres det, at man står i en situation, hvor der ingen erfaring er at trække på.

- Rigtig mange spørger til, hvorfor der ikke har været tilsyn med mængden af jord, for der er flere, der har sagt til kommunen, at det her bjerg vokser voldsomt højt. Der bliver vi verfet af. Vi skal ikke kigge tilbage, vi skal finde en løsning, siger Anne.

I noget nær en måned har hun set lastbil på lastbil køre til og fra Nordic Waste. Ifølge rapporten fra COWI er der i forbindelse med jordskreddet kørt 450 lastbiler fyldt med jord væk fra området svarende til 1750 ton. Derfor er Anne også ved at tabe kæben, da hun hører, at det svarer til sølle 0,3 procent af den samlede jordmasse i skredet.

- Jeg føler mig uretfærdigt behandlet på det borgermøde, for jeg føler ikke, det er for os, men for at vi skal vide, at kommunen har gjort det godt nok. Jeg havde behov for, at de sagde, at de ikke havde håndteret det godt nok og skulle have lyttet til vores bekymringer noget før.

I et land så fladt som Danmark er vi ikke vant til, at jord kan sætte sig i bevægelse og begrave en hel by. Jordskred er noget, vi får serveret som små indslag i vejrudsigterne efter voldsomme regnskyl i de norske fjelde, eller når jordskælv hærger under eksotiske himmelstrøg.

Ifølge en ekspert fra Aarhus Universitet ville jordskreddet i Ølst da heller ikke have udviklet sig så katastrofalt, hvis der ikke var kørt enorme mængder jord op i lergraven dag efter dag gennem flere år. Det er med andre ord et menneskeskabt jordskred, som Anne Askovs familie og alle andre beboere i Ølst nu må leve med konsekvenserne af på ubestemt tid.

- Det er fint, man prøver at hjælpe, men vi står stadig i problemer, uanset hvordan det ender i forhold til, at vi nok mister noget værdi på vores huse, fordi vi er i nærheden af et forurenet område. Der er stadig problemer i forhold til bussen, og jeg har kunder, der vælger mig fra, fordi det er svært at komme hertil sydfra, når landevejen mangler, siger hun.

Hverdagen er blevet markant mere besværlig, og det kræver en hel del koordinering søndag efter søndag for at få ugen til at hænge sammen, fortæller hun.

- Vi havde lånt en bil af min mormor, inden det her skete, og den har vi været nødt til at købe af hende, for ellers har vi rigtig svært ved at få logistikken til at gå op, når vi skal i hver vores retning, for vi har været vant til at bruge bussen rigtig meget.

Mens beboerne i Ølst kæmper med konsekvenserne af den situation, de er havnet i, raser debatten om skyld, skam og ansvar, og hvem der skal betale.

- Jeg synes, der er mange, der kan påtage sig skylden. Vi skal stoppe det her med, han gjorde det, og hun gjorde det. Det er en børnehave, siger Anne Askov.

Hun føler, at beboerne i området har været overladt til sig selv i en situation, de på ingen måde selv har været skyld i.

- Man har skullet klare sig selv, og man skal hele tiden kæmpe for at få tingene til at lykkes. Det er ærgerligt, når vi står i sådan en situation, for jeg synes ikke, vi beder om meget.

I forhold til selve jordskreddet og myndighedernes håndtering har familien erkendt, at der ikke er meget andet at gøre end at håbe på det bedste.

- Hvis jeg skal basere det på tillid og ser tilbage på det, der er sket, er jeg nok der, hvor jeg ikke har tillid. Men jeg er nødt til at stole på dem, så jeg ikke går ned med stress eller skal leve i bekymring, siger Anne Askov.

Hun sætter sin lid til, at det gode naboskab kan hjælpe dem igennem, så længe byen mellem bakkerne er lidt ved siden af sig selv.

- Der er ikke så meget ro lige nu. Der er røre i andedammen, men jeg føler, at vi har et megagodt sammenhold, uanset hvor forskellige vi er. Og jeg synes, vi er gode til at passe på hinanden i Ølst.

Tekst & research: Kristian Jakobsen

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix, Anders Madsen & privat

Redaktør: Henrik Birkbak

Layout: Frederikke Schmidt

Udgivet: Februar 2024