Stjal mørbrad og Mercedes
Tyv gik målrettet efter de gode varer
5. jan 2012, kl. 09:40
Mere end 30 dage gammel
En tyv gik målrettet efter værdifulde varer, da han tirsdag eller onsdag brød ind i restaurant Lillering Skov i Galten.
Her stjal han 24 krondyrmørbrad a 400 gram, vin, spiritus og en bærbar PC.
Tyveriet sluttede han af med at finde nøglerne til en hvid Mercedes varebil med nummerpladen AG 88 346, som han kørte i fra stedet.
Det oplyser lokalpolitiet i Skanderborg.